Sneen Skjuler Alle Spor
3.0
På trods af et historisk udgangspunkt, der kunne have skabt en rigtig god film, drukner det hele lidt i gode intentioner, men en gammel kending af det danske filmpublikum føjer dog en stor og meget seværdig præstation til karrieren
Da japanerne i december 1941 angreb den amerikanske flådebase Pearl Harbor og trak USA ind i 2. Verdenskrig, blev japanere i stort tal bosiddende i USA - interneret i lejre af frygt for, at de skulle udgøre en potentiel trussel. Det er et af disse mørkere kapitler i den amerikanske historie, der danner baggrund for "Sneen på Cedertræerne", som udspiller sig under en streng vinter i 1950. Da en fisker findes død og viklet ind i sit eget net, falder mistanken på en anden fisker, Kazuo Miyamoto fra det japanske samfund i byen, for de to har tidligere haft et skænderi, og var mødtes ude på havet i en tæt tåge. Så den lokale anklager ser blot retssagen som en formalitet, for ingen kan da være i tvivl om, at japaneren er morder.
Fortiden under anklage
Den lokale journalist, spillet af Ethan Hawke, sætter sig for at dække sagen, men viser sig at have en personlig interesse i affæren, da han før krigen, i dybeste hemmelighed, var kæreste med Miyamotos nuværende kone. Han har aldrig overvundet det nederlag, at hun forlod ham til fordel for en japansk mand. Under retssagen får vi i en række flashbacks oprullet det forliste kærlighedsforhold og de problemer, et forhold mellem en amerikaner og en japaner gav. Retssagen bringer i det hele taget fortidens konflikter op til overfladen og udstiller, at der stadig hersker en mistro mellem de lokale japanske og det amerikanske samfund, men om fordommene får lov til at afgøre retssagen, skal selvfølgelig ikke afsløres her.
En alt for stor mundfuld
"Sneen på Cedertræerne" er en film, der gerne vil bevæge sig på flere planer på en gang - den er både et episk historisk drama, en historie om umulig kærlighed, og en film om opklaringen af et mystisk dødsfald. Instruktøren Scott Hicks, der sidst lavede den både meget roste og meget sete "Shine" ('96), formår dog ikke at holde interessen for de mange lag i historien fanget. Og når det rolige fortælletempo brydes af flashback-sekvenser, der i lyntempo klipper mellem krigsscener og spirende ung kærlighed og endda sovser det ind i typisk filmmusik med masser af strygere og højstemt korsang, ja, så bliver det altså for meget.
En Oscar i sigte
Fotografen Robert Richardson er meget fortjent nomineret til en Oscar for "Sneen på Cedertræerne", for det er en flot film, hvor sneen og tågen får eget liv i billederne, og han kan fotografere vand, så det både bliver sort og metallisk. Hele persongalleriet er besat af meget solide skuespillere, men det er Max von Sydow, der stjæler billedet som den aldrende forsvarsadvokat Nels Gudmundsson, der på trods af både problemer med syn og hørelse ikke har mistet sin skarphed i retssalen. Hans afsluttende tale til juryen, i et tæt nærbillede, er ikke bare gribende, men også båret af en stor skuespiller, der viser, hvor meget et ansigt kan fortælle.
Da japanerne i december 1941 angreb den amerikanske flådebase Pearl Harbor og trak USA ind i 2. Verdenskrig, blev japanere i stort tal bosiddende i USA - interneret i lejre af frygt for, at de skulle udgøre en potentiel trussel. Det er et af disse mørkere kapitler i den amerikanske historie, der danner baggrund for "Sneen på Cedertræerne", som udspiller sig under en streng vinter i 1950. Da en fisker findes død og viklet ind i sit eget net, falder mistanken på en anden fisker, Kazuo Miyamoto fra det japanske samfund i byen, for de to har tidligere haft et skænderi, og var mødtes ude på havet i en tæt tåge. Så den lokale anklager ser blot retssagen som en formalitet, for ingen kan da være i tvivl om, at japaneren er morder.
Fortiden under anklage
Den lokale journalist, spillet af Ethan Hawke, sætter sig for at dække sagen, men viser sig at have en personlig interesse i affæren, da han før krigen, i dybeste hemmelighed, var kæreste med Miyamotos nuværende kone. Han har aldrig overvundet det nederlag, at hun forlod ham til fordel for en japansk mand. Under retssagen får vi i en række flashbacks oprullet det forliste kærlighedsforhold og de problemer, et forhold mellem en amerikaner og en japaner gav. Retssagen bringer i det hele taget fortidens konflikter op til overfladen og udstiller, at der stadig hersker en mistro mellem de lokale japanske og det amerikanske samfund, men om fordommene får lov til at afgøre retssagen, skal selvfølgelig ikke afsløres her.
En alt for stor mundfuld
"Sneen på Cedertræerne" er en film, der gerne vil bevæge sig på flere planer på en gang - den er både et episk historisk drama, en historie om umulig kærlighed, og en film om opklaringen af et mystisk dødsfald. Instruktøren Scott Hicks, der sidst lavede den både meget roste og meget sete "Shine" ('96), formår dog ikke at holde interessen for de mange lag i historien fanget. Og når det rolige fortælletempo brydes af flashback-sekvenser, der i lyntempo klipper mellem krigsscener og spirende ung kærlighed og endda sovser det ind i typisk filmmusik med masser af strygere og højstemt korsang, ja, så bliver det altså for meget.
En Oscar i sigte
Fotografen Robert Richardson er meget fortjent nomineret til en Oscar for "Sneen på Cedertræerne", for det er en flot film, hvor sneen og tågen får eget liv i billederne, og han kan fotografere vand, så det både bliver sort og metallisk. Hele persongalleriet er besat af meget solide skuespillere, men det er Max von Sydow, der stjæler billedet som den aldrende forsvarsadvokat Nels Gudmundsson, der på trods af både problemer med syn og hørelse ikke har mistet sin skarphed i retssalen. Hans afsluttende tale til juryen, i et tæt nærbillede, er ikke bare gribende, men også båret af en stor skuespiller, der viser, hvor meget et ansigt kan fortælle.
19/11-2018
