Velspillet feelgoodfilm
4.0
Sjælden Generation X-film uden metareferancer
I de senere år har amerikansk og canadisk film kunne fremvise en håndfuld instruktører, som laver film om unge. Ikke "ungdomsfilm", men film om unge. Og det er film, som rangerer lige fra det let polerede, men effektivt underholdende i "Singles" til det socialt engagerede og rystende i "Kids". Det er instruktører som den kunstlede Hal Hartley ("The Unbelievable Truth" og "Trust"), den naive Mira Nair ("Mississippi Masala") og den forskruede Bruce McDonald ("Highway 61"). Det er film, som først og fremmest defineres ud fra det, de ikke er: Nemlig almindelige straight-ahead Hollywood-film. Her er ingen biljagter, ingen hi-tech computergåder, få skydevåben og ingen rigtige stjerner (måske bortset fra Denzel Washington i "Mississippi Masala").
Edward Burns' "She's the One" skriver sig fint ind i denne tradition. Han havde et næsten-hit med debuten "Brødrene McMullen", og han fortjener afgjort et stort publikum til denne, hans anden spillefilm.
De to brødre Mickey og Francis bor i Brooklyn, New York. Begge har de problemer med tilværelsen i almindelighed og kærlighedslivet i særdeleshed. Mickey er taxichauffør i mangel af bedre. Han brød med sin forlovede Heather for flere år siden og er endnu ikke kommet op til overfladen igen efter at have kørt USA tyndt. Francis er et-eller-andet-med-penge på Wall Street og gift med sin college-sweetheart Renee. Men samtidig kører han et hemmeligt forhold til den stadig mere krævende Heather, som jo altså har været kæreste med Mickey.
Drengenes far kommer med tilsyneladende gode råd af kategorien: Du bliver nødt til at gøre det, som gør dig lykkelig først. Han er irer af den gamle skuffe, og den forfængelige Francis får med grovfilen (eller homofilen skulle man måske sige) af sin homofobiske far, som konsekvent kalder ham Barbara eller Deirdre. Faren, Mr. Fitzpatrick, spilles indlevet og ægte af veteranen John Mahoney, som kendes fra fx "Forrådt" og "Lige på kornet".
Og så er der pigerne. Hope, som gifter sig med Mickey efter at have kendt ham i et døgn, spilles af den sære, men meget smukke, Maxine Bahns. Hun går hele filmen rundt med et Mona Lisa-smil på, og ligner mest en, der er ved at flække af grin. En pudsig skuespiller, som man helt givet kommer til at se mere til. Heaher spilles af Cameron Diaz, som ret beset er alt for blåøjet og lysblond til sit latinsk-klingende navn. Hun fik sit gennembrud som feminint sidekick til Jim Carrey i "The Mask" og kan til foråret ses sammen med Harvey Keitel i "Head above Water". En sød og meget delikat skuespiller, som i "She's the One" mest ser ud og ikke så meget andet. Renee spilles af Jennifer Aniston, som for tiden kan ses som Rachel i NBC-serien "Venner". Hun er en jordbundet og stærk pige, som vælger massageapparatet, når Francis ikke lever op til sine forpligtelser som ægtemand. Hun er måske lidt naiv, når hun tror, at Francis er bøsse; det falder hende simpelthen ikke ind, at han har en affære. Hun har et umiskendeligt komisk talent og kan helt sikkert bruges til andet end driftsikker staffage.
"She's the One" er en meget underholdende film, som er velskrevet og velspillet. Dialogen er morsom, man sidder ofte med latteren klukkende i halsen, men sjældent med hænderne klaskende på lårene. Det er en udpræget feelgood-film, og så har manuskriptet dejlig mange åbne ender. Tilskueren får lov til at gætte med, og man ønsker virkelig at den ville fortsætte. Personerne er indtagende og usympatiske på samme tid, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvad der sker efter tæppefald. Og meget mere kan man vel ikke kræve af en film, som ikke har givet sig ud for mere, end den er.
I de senere år har amerikansk og canadisk film kunne fremvise en håndfuld instruktører, som laver film om unge. Ikke "ungdomsfilm", men film om unge. Og det er film, som rangerer lige fra det let polerede, men effektivt underholdende i "Singles" til det socialt engagerede og rystende i "Kids". Det er instruktører som den kunstlede Hal Hartley ("The Unbelievable Truth" og "Trust"), den naive Mira Nair ("Mississippi Masala") og den forskruede Bruce McDonald ("Highway 61"). Det er film, som først og fremmest defineres ud fra det, de ikke er: Nemlig almindelige straight-ahead Hollywood-film. Her er ingen biljagter, ingen hi-tech computergåder, få skydevåben og ingen rigtige stjerner (måske bortset fra Denzel Washington i "Mississippi Masala").
Edward Burns' "She's the One" skriver sig fint ind i denne tradition. Han havde et næsten-hit med debuten "Brødrene McMullen", og han fortjener afgjort et stort publikum til denne, hans anden spillefilm.
De to brødre Mickey og Francis bor i Brooklyn, New York. Begge har de problemer med tilværelsen i almindelighed og kærlighedslivet i særdeleshed. Mickey er taxichauffør i mangel af bedre. Han brød med sin forlovede Heather for flere år siden og er endnu ikke kommet op til overfladen igen efter at have kørt USA tyndt. Francis er et-eller-andet-med-penge på Wall Street og gift med sin college-sweetheart Renee. Men samtidig kører han et hemmeligt forhold til den stadig mere krævende Heather, som jo altså har været kæreste med Mickey.
Drengenes far kommer med tilsyneladende gode råd af kategorien: Du bliver nødt til at gøre det, som gør dig lykkelig først. Han er irer af den gamle skuffe, og den forfængelige Francis får med grovfilen (eller homofilen skulle man måske sige) af sin homofobiske far, som konsekvent kalder ham Barbara eller Deirdre. Faren, Mr. Fitzpatrick, spilles indlevet og ægte af veteranen John Mahoney, som kendes fra fx "Forrådt" og "Lige på kornet".
Og så er der pigerne. Hope, som gifter sig med Mickey efter at have kendt ham i et døgn, spilles af den sære, men meget smukke, Maxine Bahns. Hun går hele filmen rundt med et Mona Lisa-smil på, og ligner mest en, der er ved at flække af grin. En pudsig skuespiller, som man helt givet kommer til at se mere til. Heaher spilles af Cameron Diaz, som ret beset er alt for blåøjet og lysblond til sit latinsk-klingende navn. Hun fik sit gennembrud som feminint sidekick til Jim Carrey i "The Mask" og kan til foråret ses sammen med Harvey Keitel i "Head above Water". En sød og meget delikat skuespiller, som i "She's the One" mest ser ud og ikke så meget andet. Renee spilles af Jennifer Aniston, som for tiden kan ses som Rachel i NBC-serien "Venner". Hun er en jordbundet og stærk pige, som vælger massageapparatet, når Francis ikke lever op til sine forpligtelser som ægtemand. Hun er måske lidt naiv, når hun tror, at Francis er bøsse; det falder hende simpelthen ikke ind, at han har en affære. Hun har et umiskendeligt komisk talent og kan helt sikkert bruges til andet end driftsikker staffage.
"She's the One" er en meget underholdende film, som er velskrevet og velspillet. Dialogen er morsom, man sidder ofte med latteren klukkende i halsen, men sjældent med hænderne klaskende på lårene. Det er en udpræget feelgood-film, og så har manuskriptet dejlig mange åbne ender. Tilskueren får lov til at gætte med, og man ønsker virkelig at den ville fortsætte. Personerne er indtagende og usympatiske på samme tid, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvad der sker efter tæppefald. Og meget mere kan man vel ikke kræve af en film, som ikke har givet sig ud for mere, end den er.
19/11-2018
