Don't blame it on Clint - he'll make you regret it!
3.0
Clint Eastwood har vænnet os til en meget høj standard i de film han selv instruerer og producerer - efter den standard er "Absolute Power" kun en kompetent film, hvor den for mange andre ville have været en rigtig god film
Efter måneders forberedelser slår mestertyven til: Han bryder ind i en kæmpevilla mens husets ejere og stab er på Barbados, neutraliserer det avancerede alarmsystem, finder husets boksrum (et almindeligt pengeskab ville ikke kunne rumme alle værdierne), der er skjult bag et envejsspejl i soveværelset, og begynder stille og roligt at pakke tyvekosterne ned.
Pludselig hører han, at han ikke er alene.
Han når lige netop at gemme sig i boksrummet og lukke for spejldøren, inden husets unge frue og hendes elsker kommer væltende ind i soveværelset!
Skydegale bodyguards
I rollen som ufrivillig voyeur ser tyven hvordan parrets forspil går fra kys og kram til hårdhændet magtspil, der derpå kammer over i regulær vold. Kvinden vil ikke længere vil være med, og da elskeren prøver at kvæle hende, stikker hun ham ned med en papirkniv - hans skrig om hjælp får to bodyguards til at vælte ind i rummet, hvor de resolut skyder kvinden ned! I stedet for at lave det perfekte kup er tyven lige pludselig blevet meget ufrivilligt vidne til et drab - could things possibly get any worse? Ja i høj grad, for elskeren er ikke bare en hvilkensomhelst fyr med to skydegale bodyguards, han er Alan Richmond, U.S.A's præsident og et ualmindelig samvittighedsløst svin, der er villig til at gøre hvadsomhelst for at forhindre at sandheden om drabet kommer frem.
Præsidentens folk prøver at kamuflere drabet som ... en indbrydstyv, der er blevet overrasket af husets frue og har dræbt hende, så mens de vimser omkring i soveværelset og fjerner fingeraftryk og andet bevismateriale, må den ægte tyv sidde stille bag spejlet og vente på det rette øjeblik, hvor han kan smutte uopdaget væk - det lykkes næsten, men præsidentens folk når at få et glimt af ham - de ved nu, at der har været et vidne.
Klassisk thriller
Og så er der ellers linet op til en klassisk thriller, den ærlige tyv der både jagtes af de ærlige strømere og af de grimme børster - han kunne selvfølgelig bare stikke af til Timbuktu, men han er simpelthen for anstændigt et menneske til at lade sådan en svinestreg passere, så han tager kampen op. Modstanderne er formidable, ikke mindst fordi de spilles af så kompetente folk som Gene Hackman (præsidenten - Hackman er altid fremragende som dumt svin), Ed Harris (den ærlige strømer), Scott Glenn (den loyale bodyguard) og Judy Davis (præsidentens stabschef - en ualmindelig led bitch), men når den ensomme tyv spilles af selveste personificeringen af den ensomme rytter, Clint Eastwood, kan det vel ikke gå helt galt?
At Eastwood får reddet kastanierne ud af ilden er nok ikke nogen stor overraskelse, men måden han gør det på skal ikke afsløres her - at han undertiden er nødt til at knibe øjnene sammen og komme med en cool bemærkning, er det nærmest unødvendigt at nævne, det er trods alt Eastwood selv der både har produceret og instrueret.
Nu kan det godt lyde som om jeg er vildt utilfreds med "Absolute Power" og bare synes det er noget forudsigeligt bras, men faktisk synes jeg det er en ganske glimrende klassisk thriller - det er en god historie med et par overraskende drejninger undervejs, alle præstationer både foran og bag kameraet er særdeles kompetente og det er nok her mine forbehold stammer fra: Jeg har set alle kræfterne bag denne film levere præstationer, der er meget mere end bare kompetente! Tænk bare på Eastwood og Hackmans i "Unforgiven" ("De nådesløse")! Selv i en forholdsvis mainstream aktionfilm som "In The Line Of Fire" ("I skudlinien") har Eastwood leveret en mere mindeværdig præstation end i "Absolute Power". At levere så gode præstationer gør at man bliver bedømt efter en anden og strengere skala end Baldwin-brødrene.
Så summa summarum: hverken mere eller mindre end en særdeles kompetent klassisk thriller, absolut ikke spild af pengene, men ikke det mesterværk som jeg gik og håbede på.
Efter måneders forberedelser slår mestertyven til: Han bryder ind i en kæmpevilla mens husets ejere og stab er på Barbados, neutraliserer det avancerede alarmsystem, finder husets boksrum (et almindeligt pengeskab ville ikke kunne rumme alle værdierne), der er skjult bag et envejsspejl i soveværelset, og begynder stille og roligt at pakke tyvekosterne ned.
Pludselig hører han, at han ikke er alene.
Han når lige netop at gemme sig i boksrummet og lukke for spejldøren, inden husets unge frue og hendes elsker kommer væltende ind i soveværelset!
Skydegale bodyguards
I rollen som ufrivillig voyeur ser tyven hvordan parrets forspil går fra kys og kram til hårdhændet magtspil, der derpå kammer over i regulær vold. Kvinden vil ikke længere vil være med, og da elskeren prøver at kvæle hende, stikker hun ham ned med en papirkniv - hans skrig om hjælp får to bodyguards til at vælte ind i rummet, hvor de resolut skyder kvinden ned! I stedet for at lave det perfekte kup er tyven lige pludselig blevet meget ufrivilligt vidne til et drab - could things possibly get any worse? Ja i høj grad, for elskeren er ikke bare en hvilkensomhelst fyr med to skydegale bodyguards, han er Alan Richmond, U.S.A's præsident og et ualmindelig samvittighedsløst svin, der er villig til at gøre hvadsomhelst for at forhindre at sandheden om drabet kommer frem.
Præsidentens folk prøver at kamuflere drabet som ... en indbrydstyv, der er blevet overrasket af husets frue og har dræbt hende, så mens de vimser omkring i soveværelset og fjerner fingeraftryk og andet bevismateriale, må den ægte tyv sidde stille bag spejlet og vente på det rette øjeblik, hvor han kan smutte uopdaget væk - det lykkes næsten, men præsidentens folk når at få et glimt af ham - de ved nu, at der har været et vidne.
Klassisk thriller
Og så er der ellers linet op til en klassisk thriller, den ærlige tyv der både jagtes af de ærlige strømere og af de grimme børster - han kunne selvfølgelig bare stikke af til Timbuktu, men han er simpelthen for anstændigt et menneske til at lade sådan en svinestreg passere, så han tager kampen op. Modstanderne er formidable, ikke mindst fordi de spilles af så kompetente folk som Gene Hackman (præsidenten - Hackman er altid fremragende som dumt svin), Ed Harris (den ærlige strømer), Scott Glenn (den loyale bodyguard) og Judy Davis (præsidentens stabschef - en ualmindelig led bitch), men når den ensomme tyv spilles af selveste personificeringen af den ensomme rytter, Clint Eastwood, kan det vel ikke gå helt galt?
At Eastwood får reddet kastanierne ud af ilden er nok ikke nogen stor overraskelse, men måden han gør det på skal ikke afsløres her - at han undertiden er nødt til at knibe øjnene sammen og komme med en cool bemærkning, er det nærmest unødvendigt at nævne, det er trods alt Eastwood selv der både har produceret og instrueret.
Nu kan det godt lyde som om jeg er vildt utilfreds med "Absolute Power" og bare synes det er noget forudsigeligt bras, men faktisk synes jeg det er en ganske glimrende klassisk thriller - det er en god historie med et par overraskende drejninger undervejs, alle præstationer både foran og bag kameraet er særdeles kompetente og det er nok her mine forbehold stammer fra: Jeg har set alle kræfterne bag denne film levere præstationer, der er meget mere end bare kompetente! Tænk bare på Eastwood og Hackmans i "Unforgiven" ("De nådesløse")! Selv i en forholdsvis mainstream aktionfilm som "In The Line Of Fire" ("I skudlinien") har Eastwood leveret en mere mindeværdig præstation end i "Absolute Power". At levere så gode præstationer gør at man bliver bedømt efter en anden og strengere skala end Baldwin-brødrene.
Så summa summarum: hverken mere eller mindre end en særdeles kompetent klassisk thriller, absolut ikke spild af pengene, men ikke det mesterværk som jeg gik og håbede på.
19/11-2018
