DVD-anmeldelse:
Mønstereleven

Forsigtighed er en fin egenskab, men af og til undervurderer de danske distributører deres publikum. I hvert fald er det en blodig skam, at Wes Andersons skægge, skarpe og mærkeligt gribende "Rushmore" ikke fik premiere herhjemme. Filmen ville have fundet det samme lattermilde, men på ingen måde ukritiske publikum, som for tiden spises af med Adam Sandlers godtkøbskomedier.

Læreår
"Rushmore" skildrer et mildest talt afgørende år i knægten Max Fischers dannelse. Max (Jason Schwartzman) er 15 år og en blanding af stjerne og duks på det fornemme Rushmore Academy, en skole for rige folks børn, som han har stipendium til. Der er ingen grænser for den iver, mønstereleven lægger for dagen. Han tænker stort og handler hurtigt, fører sig frem i 10-15 elevforeninger, er latterligt stolt af sin skole og tager del i dens aktiviteter på alle niveauer.

Problemet er bare, at Max faktisk ikke er udpræget god til den faglige side af sagen. Stillet over for et ultimatum om enten at forbedre sig eller blive bortvist, gør han stormkur til lærerinden Miss Cross (Olivia Williams) og bliver ven med en midtvejskriseramt millionær (Bill Murray), som i drengen aner et glimt af dét, hans egne umulige sønner kunne være.

Følelsesdybde
Så langt er "Rushmore" først og fremmest et ironisk portræt af instruktørens egen historieløse generation, der nok kan mime en dannelse, men har det meste af sin kulturelle ballast fra Hollywood og MTV. For god ordens skyld har Wes Anderson bedt Mark Mothersbaugh, drivkraften i 80'er-bandet DEVO, om at sammensætte et soundtrack, der på én gang kæler for tidens smag og stryger den mod hårene.

Billedet bliver mørkere, og filmen tilsvarende dybere, da følelserne løber af med den målrettede mønsterelev. Han er forelsket i lærerinden, som til gengæld ikke kan modstå Bill Murrays tilnærmelser. Men Max forbedrer sig faktisk. Han lærer at tage hensyn, lade være med at lyve om sin baggrund og nå sine mål uden genveje. "Rushmore" ender på meget fin vis som en "Fagre voksne verden" for 90'er-generationen.

Overflødighedshorn
Der er ikke spor i vejen med region 2-udgaven af Wes Andersons lille perle, hvis man blot vil snuse til filmen og se den an. Man får dog så meget ekstramateriale med på Criterions "Director Approved Special Edition", at den må være at foretrække.

Foruden dokumentaren "The Making of Rushmore" indeholder DVD'en et kommentarspor med Anderson, medforfatteren Owen Wilson og Schwartzman. Her er også et tv-interview med Anderson og Murray, diverse trailers og storyboards, musikalsk baggrundsstof og grafisk lanceringsmateriale, samt en sjælden lejlighed til at se prøvefilm fra castingarbejdet.

I filmen brænder ilden klarest, når The Max Fischer Players opfører instruktørens sceneudgaver af "Serpico" og "Heaven and Hell". Til 1999-uddelingen af The MTV Movie Awards bad man ensemblet levere nogle særopførelser. På DVD'en kan man derfor se "The Truman Show", "Armageddon" og "Out of Sight" udsat for the Max Fischer Touch. Det er så godt som alle pengene værd.

Bo Green Jensen, April 2000