DVD-anmeldelse:
Capracorn

Det er desværre kun i USA, Frankrig og Storbritannien, at man har overskud, fantasi og traditionsbevidsthed nok til at række tilbage i filmhistorien og sørge for, at klassikerne kommer på DVD. Især de gamle amerikanske selskaber trækker flittigt på bagkataloget. Fra Columbia kommer her en stribe af de store film, som Frank Capra (1897-1991) instruerede i 30'erne.

Clark Gable
Tonefilmen var kun syv år gammel, da Capra fik en Oscar for "Det hændte en nat", en blanding af road movie og romantisk komedie, som stadig hører til hans mest elskede film. De taler derfor en del, Clark Gable og Claudette Colbert, der møder hinanden som journalisten og den forkælede rigmandsdatter. Naturligvis forelsker de sig, men mange kanter skal files af og mange forviklinger udredes, før det store bryllup kan stå.

Skønt Robert Riskins manuskript er baseret på en novelle af Samuel Hopkins Adams, har filmen en smag af teater. Scenen, hvor Gable og Colbert må dele motelværelse, skønt de hverken er forlovet eller gift, var ærbart dristig for sin tid. De deler værelset med et tæppe på en tørresnor og kalder grænsen for Jerikos Mure. Det er naturligvis kun en spørgsmål om tid, før Jerikos Mure må falde. Også scenen, hvor hun giver ham en lektion i at blaffe, hører til blandt kronjuvelerne.

Gary Cooper
To år senere etablerer Capra og Riskin i "En gentleman kommer til byen" den grundform, som årtiets øvrige komedier er skåret efter. Longfellow Deeds (Gary Cooper), en excentrisk single fra Mandrake Falls i Vermont, arver tyve millioner dollars. Under megen mediebevågenhed kommer han til New York, hvor journalisten Babe Bennett (Jean Arthur) latterliggør ham i en række reportager om den tumpede rigmand fra landet.

Formuens administratorer regner med fortsat at kunne råde over pengene, men i New York bliver Longfellow tænksom, ser sig omkring i 30'ernes samfund og beslutter at fordele formuen blandt værdigt trængende ofre for krisen. Advokaterne indleder prompte en sag, som skal umyndiggøre filantropen. Babe indser, at Mr. Deeds er gjort af det rette stof og sætter alt ind på at støtte ham.

Hun forelsker sig også i manden, der under sagen udvikler noget, som til forveksling ligner et Kristus-kompleks. Longfellow sidder bare i retten og lader advokaterne kaste med mudder og sten. Heldigvis er det en dommer med integritet, som præsiderer over høringen. Denne ubestikkelige skikkelse er gennemgående hos Capra. Han redder altid skærene på stregen, når mørkets kræfter næsten har vundet.

James Stewart
Med sin flair for at fremstille enkle, retskafne mænd, der både har humor og bred sex-appeal, var Gary Cooper for Capra et endnu bedre bud på den demokratiske helt, end Clark Gable havde været i "Det hændte en nat". I den mørkere "Meet John Doe" (Vi har brug for hinanden, 1941) gentog han typen, mens Barbara Stanwyck erstattede Jean Arthur som journalistpigen.

Det blev dog 30'ernes tredje førsteelsker, som tjente Capra længst og bedst. James Stewart arbejdede første gang sammen med Capra i "You Can't Take It With You" (Du kan ikke ta' det med dig, 1938). Denne samfundsbevidste screwballkomedie er en af verdens mest støjende film. Den overgåes egentlig kun af "Arsenic and Old Lace" (Arsenik og gamle kniplinger, 1944), som har den sidste af generationens store mænd, Cary Grant, i hovedrollen.

Capras og Stewarts stjernestund sammen blev den uforlignelige "It's a Wonderful Life" (Det er herligt at leve, 1946), som desværre var Capras sidste vellykkede arbejde. I 30'erne ramte han tiden perfekt. Efter 1945 fandt man ham gammeldags og sentimental. Capra døde i 1991, men hans karriere var i realiteten forbi efter "Det er herligt at leve".

Lakmusprøven
Det er i "Mr. Smith kommer til Washington", at James Stewart som det idealistiske kongresmedlem holder sin 24 timer lange "filibuster"-tale, fordi alt er tabt, hvis den korrupte karrierepolitiker kommer til orde. Jean Arthur, der har hånet Smith for hans naive indstilling til den politiske virkelighed, er atter englen som virker bag fronten, mens de gode kræfter fører en skæv kamp mod tiden.

Det er et gribende klassisk filmøjeblik, en af Stewarts bedste scener og lakmusprøven for, om man overhovedet er til Capras særlige udlægning af den amerikanske drøm om et demokrati. Derfor er "Mr. Smith Goes to Washington" trods alt også den mest interessante af Capra-DVD'erne fra Columbia. De har alle et kommentarspor med Frank Capra, Jr., diverse trailere og reproduktioner af det gamle lanceringsmateriale.

Shangri-la
En særstilling indtager "Lost Horizon" ("Tabte horisonter") fra 1937, en kostbar satsning efter tidens forhold og Capras største publikumssucces. James Hiltons roman om diplomaten Robert Conway (Ronald Colman), der i en støjende tid med politiske kriser finder fred og harmoni i Shangri-la, landet bag Tibets blå bjerge, var en moderne myte fra begyndelsen. Capra og Riskin omsatte den til en stilfuld film af mindst lige så legendarisk status.

Filmen varede ved premieren 132 minutter, men med årene skrumpede længden ind til 108 minutter. De forsvundne scener er genindsat i den restaurerede kopi, som DVD'ens digitale master er overført fra. Vi ser også tre fraklippede scener og den alternative slutning, som studiet insisterede på.

Filmhistorikeren Kendall Miller fortæller om tilblivelsen, og kritikeren Charles Champlin beskriver konserveringsarbejdet. Endvidere er her trailer, gammelt artwork og andet tilbehør. Det er en fornem udgave af en klassiker, som dog ikke taler til hjertet på helt samme måde som de store sentimentale komedier, der lidt nedsættende kaldes for "Capracorn".

Juni, 2000.