Over de højeste bjerge
3.0
Selvom det er en flot film, lavet i imponerende omgivelser i Himalaya, mangler der indhold i historien for at holde interessen fanget hele vejen igennem. Det er til gengæld tydeligt, at instruktøren har stor indsigt i den kultur, han skildrer
Dolpo-regionen, i det nordvestlige Himalaya, er et af de afsondrede hjørner, der stadig findes på kloden, og hvor livet tilsyneladende ikke har forandret sig i århundreder. Beboerne i den lille landsby, man følger, lever af at bringe salt til de større byer. De bytter sig så til korn og andre forsyninger, som skal holde dem i live vinteren igennem. Transporten foregår i oksekaravaner gennem uvejsomt og farligt terræn.
Filmen begynder, da en karavane vender tilbage for at fortælle, at lederen af landsbyens anden karavane, der gik ad en hurtigere, men farligere vej, er blevet dræbt. Den dræbtes far, der holder den anden leder ansvarlig for sin søns død, beslutter sig for selv at lede den sidste karavane inden vinteren. Sin høje alder til trods, får han overtalt de andre ældre mænd i byen til at følge ham, og de begiver sig ud på deres livs prøvelse, vel vidende, at vinteren venter.
Fra sit andet hjemland
Eric Valli, der har instrueret "Himalaya", er franskand, men har boet i Nepal i mange år. Han har skrevet bøger og lavet prisbelønnede dokumentarfilm om landet. "Himalaya" er også inspireret af virkelige begivenheder og personer, hvoraf flere spiller sig selv i filmen. Det giver en meget autentisk følelse, og man mærker, at Valli kender kulturen indefra.
Filmen arbejder med klassiske temaer, om generationskonflikter og om, hvorvidt traditioner og religion skal være den bestemmende kraft i samfundet. Der spilles dog fint på, at den ældre generation kan se bort fra vaner og overtro, når det gælder karavanens overlevelse. Konflikten mellem de to karavaner bliver aldrig rigtig alvorlig, og man er aldrig i tvivl om, at de nok skal finde en løsning. Man savner også, at den afdødes kone, som tager med karavanan, får en selvstændig plads i filmen, hendes sorg bliver desværre ikke gjort vedkommende.
Det er sigende, at en af filmens bedste scener udspiller sig på en sammenstyrtet sti på en stejl bjergside, her er det ikke det menneskelige drama, der er i centrum, men simpelthen karavanens overlevelse.
Postkort fra verdens tag
"Himalaya" lever først og fremmest på sine billeder, filmen er flot fotograferet, men falder aldrig for fristelsen til at lade naturen og bjergene løbe med al opmærksomheden. Der arbejdes lige så meget med nærbilleder af nepalesernes vejrbidte og furede ansigter, og man har sjældent set så mange skæve tænder i en film før. De medvirkende spiller i det hele taget godt, selvom de er amatører. Filmen var da også i år nomineret til en Oscar, som bedste udenlandske film.
Det skal dog ikke skjules, at det, der i starten af filmen kan kaldes et dvælende tempo, efterhånden bliver til langsommelighed, og at de flotte billeder ikke er nok til at holde intereressen fanget. De konflikter, der er i filmen, får desværre aldrig lov at blive alvorlige eller rigtigt vedkommende.
Denne anmelder savner også, at filmen giver lidt mere baggrundsviden. Det kunne f.eks. have været spændende at se, hvordan landsbyboerne udvinder den salt, de bytter bort. Konklusionen må blive, at det er en interessant og flot film, men ikke nogen stor film.
Dolpo-regionen, i det nordvestlige Himalaya, er et af de afsondrede hjørner, der stadig findes på kloden, og hvor livet tilsyneladende ikke har forandret sig i århundreder. Beboerne i den lille landsby, man følger, lever af at bringe salt til de større byer. De bytter sig så til korn og andre forsyninger, som skal holde dem i live vinteren igennem. Transporten foregår i oksekaravaner gennem uvejsomt og farligt terræn.
Filmen begynder, da en karavane vender tilbage for at fortælle, at lederen af landsbyens anden karavane, der gik ad en hurtigere, men farligere vej, er blevet dræbt. Den dræbtes far, der holder den anden leder ansvarlig for sin søns død, beslutter sig for selv at lede den sidste karavane inden vinteren. Sin høje alder til trods, får han overtalt de andre ældre mænd i byen til at følge ham, og de begiver sig ud på deres livs prøvelse, vel vidende, at vinteren venter.
Fra sit andet hjemland
Eric Valli, der har instrueret "Himalaya", er franskand, men har boet i Nepal i mange år. Han har skrevet bøger og lavet prisbelønnede dokumentarfilm om landet. "Himalaya" er også inspireret af virkelige begivenheder og personer, hvoraf flere spiller sig selv i filmen. Det giver en meget autentisk følelse, og man mærker, at Valli kender kulturen indefra.
Filmen arbejder med klassiske temaer, om generationskonflikter og om, hvorvidt traditioner og religion skal være den bestemmende kraft i samfundet. Der spilles dog fint på, at den ældre generation kan se bort fra vaner og overtro, når det gælder karavanens overlevelse. Konflikten mellem de to karavaner bliver aldrig rigtig alvorlig, og man er aldrig i tvivl om, at de nok skal finde en løsning. Man savner også, at den afdødes kone, som tager med karavanan, får en selvstændig plads i filmen, hendes sorg bliver desværre ikke gjort vedkommende.
Det er sigende, at en af filmens bedste scener udspiller sig på en sammenstyrtet sti på en stejl bjergside, her er det ikke det menneskelige drama, der er i centrum, men simpelthen karavanens overlevelse.
Postkort fra verdens tag
"Himalaya" lever først og fremmest på sine billeder, filmen er flot fotograferet, men falder aldrig for fristelsen til at lade naturen og bjergene løbe med al opmærksomheden. Der arbejdes lige så meget med nærbilleder af nepalesernes vejrbidte og furede ansigter, og man har sjældent set så mange skæve tænder i en film før. De medvirkende spiller i det hele taget godt, selvom de er amatører. Filmen var da også i år nomineret til en Oscar, som bedste udenlandske film.
Det skal dog ikke skjules, at det, der i starten af filmen kan kaldes et dvælende tempo, efterhånden bliver til langsommelighed, og at de flotte billeder ikke er nok til at holde intereressen fanget. De konflikter, der er i filmen, får desværre aldrig lov at blive alvorlige eller rigtigt vedkommende.
Denne anmelder savner også, at filmen giver lidt mere baggrundsviden. Det kunne f.eks. have været spændende at se, hvordan landsbyboerne udvinder den salt, de bytter bort. Konklusionen må blive, at det er en interessant og flot film, men ikke nogen stor film.
19/11-2018