Kenneth McNeil
-
-
- Bellflower
- "Når den er bedst og Mother Medusa blæser ud af en motorvejsasfalt så sort, at Fanden selv kunne have lagt den, går Bellflower rent ind som en musikvideo udklækket af ren antiautoritær anarkisme."
5
- Two Years at Sea
- "Ligesom Jakes hverdagsværk er Rivers' filmværk frembragt af menneskehænder. Der er pletter og splejsemarkører, kulsorte skygger og skrighvid overbelysning. Sine steder er det tårevædende smukt."
5
- Contagion
- "Contagion stiller og besvarer spørgsmålene med en tilstræbt realisme, der vil få de fleste til at tænke sig om en ekstra gang, inden de bruger et offentligt toilet, bider negle – eller blot bevæger sig uden for en dør."
4
- Bobby Fischer Against the World
- "Det er en koldkrigsthriller forklædt som et psykologisk drama forklædt som en sportsdokumentar – og dermed helt i Fischers paranoide ånd."
5
- Transformers 3
- "Når raketterne flyver om ørene og olien og blodet sprøjter ud gennem biograflærredet, giver man simpelthen pokker i, at det hele er kriminelt fordummende."
3
- The Tree Of Life
- "...et forpustende storladent billeddigt, der ikke let lader sig afkode – hvis overhovedet."
6
- Sucker Punch
- "Zack Snyders Sucker Punch er på én gang helt som ventet og fuldstændig uforudsigelig. Ord virker næsten tarvelige i denne sammenhæng. I Snyders film regerer billede og lyd."
4
- The Lincoln Lawyer
- "Det er en medrivende – og, inden for genrens præmisser, ret troværdig – transformation fra slesk sælger til barsk Philip Marlowe-detektiv."
4
- Mother
- "...i samme liga som Memories of Murder, og så fås anbefalingen ikke større. Se den! Nej, se begge! Og gerne flere gange."
6
- The Tree
- "Det ømtålelige territorium betrædes forsigtigt, men desværre også så forsigtigt, at flere scener forbliver uforløste."
3
- Goodbye Solo
- "Et naturalistisk drama. Og først og fremmest en rørende road movie, hvor taxaen sjældent bevæger sig mere end et par kilometer rundt i byen, men hvor personerne – og vi, tilskuerne – alligevel tvinges til at genoverveje vores forestillinger og fordomme."
6
- Machete
- "Det er svært at indkredse tiltrækningsværdien. Machete er en inter- og metatekstuel leg, der svælger i krop: Afhuggede lemmer, nøgne bryster og Danny Trejos asfalterede ansigt. Det burde slet ikke fungere – og gør det alt andet lige også kun for fans af B-film."
5
- You Will Meet a Tall Dark Stranger
- "Glimtvis lynskarp dialog, et højt tempo og en kort spilletid medvirker til, at Allens seneste aldrig bliver decideret dårlig, men kun en soufflélet skuffelse."
3
- Skyline
- "...har hverken det ene eller det andet. Hver eneste person er skåret ud i pap, hvorefter vedkommende har fået lamineret henholdsvis "storsnudet trofækone", "storskrydende, pumpet atlet", "følsom fyr" og "følsom, gravid pige" i panden."
1
- Somewhere
- "Somewhere er poetisk og underfortalt på den helt rigtige måde."
5
- Iron Man 2
- "...helt som forgængeren. Bare med flere eksplosioner. Og mere russisk accent."
4
- Vestens hårde halse
- "Scenerne strækkes ud og øjeblikkene synes uendelige. Hvert højdepunkt afløses af et nyt. Der er ingen spændingskurve. Spændingen er konstant."
6
- Welcome
- "Welcome lader sin simple og på én gang samtidige og evigt aktuelle historie folde sig ud naturligt. Lioret undgår fristelsen til at ty til overforklaring. Det er rørende virkeligt i al sin afdæmpede afmagt."
5
- Shutter Island
- "Spændetrøjerne på sindssygeøen Shutter Islands mest psykotiske voldsfanger er intet at regne imod den, som Scorsese forsøger at iklæde sin seer."
2
- Edge of Darkness
- "...burde have nedtonet virksomhedskriminaliteten og opprioriteret de menneskelige forbindelser."
3
- Alting bliver godt igen
- "En eksperimenterende thriller med emotionel bundklang går mere end an. Boe er stadig forfriskende idiosynkratisk i sit udtryk."
4
- Camino
- "Caminos største styrke er at instruktør Javier Fesser både stiller spørgsmålstegn ved troen og anerkender dens betydning som håbets kilde."
6
- Bubble
- "Bubble er ikke et virkelighedsportræt, men snarere en stiløvelse ud i fåmælte eksistensers ligegyldige lokumsliv. Det er et filmisk vakuum. Og ikke på den gode måde."
1
- Ninja Assassin
- "Det er æstetiseret nonsens med silhuetbilleder, hvor tynde, gullige skillevægge overmales med CGI-blod og hvor ninjasværdet ikke blot dræber, men skiller de ondes kroppe fra hinanden stykke for stykke."
3
- Nådeløs hævn
- "Nådeløs hævn er et sært møde mellem b-films præmis og a-films udformning (et solidt budget samt Butler og Foxx), der er langt mere underholdende end det har ret til at være. Så længe man lader både hjerne og retfærdighedssans blive hjemme."
3
- Funny People
- "Hver gang Funny People er ved at køre fast, skifter den gear. Hver gang komedien er ved at tage overhånd, tager filmen et skift mod drama, og omvendt. Det er perfekt afmålt."
4
- A Serious Man
- "En moderne undergangsfortælling, der formår på én gang at pege fingre ad og sympatisere med sin hovedperson. Og dermed en klar anbefaling værd."
5
- Looking for Eric
- "Inden for kitchen sink realism-genren, hvor troværdighed og realisme er nøgleord, er det fatalt, at Looking for Eric virker konstrueret."
3
- Gamer
- "Halvdelen af tiden kan man ikke se, hvad der foregår, den anden halvdel er man ligeglad."
2
- Inglourious Basterds
- "Den savner tyngden fra Tarantinos allerbedste værker, men er derudover en tour de force udi veloplagt dialog og velafmålt tempoopbygning. "Say 'auf Widersehen' to your Nazi balls!" Og skynd dig så ind og se den bedste krigsfilmspastiche siden Dr. Strangelove."
5
- District 9
- "District 9 holder et tempo fuldt på højde med sommerens Terminator- og Transformers-blockbustere, og er derudover en langt bedre film."
5
- Brüno
- "Brüno er kun i glimt så über, som den gerne vil være – og blot endnu sjældnere så provokerende, som den åbenbart opfatter sig selv. Mindre kan dog også gøre det. Især for Cohen-fans. Så længe de sørger for at sænke forventningerne – og helst to niveauer."
3
- Drag Me to Hell
- "Raimi er tilbage – og dét med en film, der i sine bedste passager tangerer Evil Dead II. Og så fås rosen næppe meget større."
5
- Zoomerne
- "Zoomerne omfavner både det sjove og det grove. En på én gang klassisk og moderne børne- og ungdomsfilm."
4
- Terminator Salvation
- "Det er larmende tjubang-sommerblockbuster uden overraskelser. Nej, vent hellere til Transformers 2. Der bliver tåbelighederne i det mindste omfavnet af selvironi."
2
- Hunger
- "Alene indledningen til Steve McQueens roste og i Cannes-prisbelønnende Hunger besidder mere nerve end de fleste hele spillefilm."
6
- Fanboys
- "Fanboys yder fanservice – og yder den godt. I hvert fald hvis man er en nørd med interesse i film generelt og Star Wars især. Hvis ikke man er det, kan man til gengæld roligt trække både to og tre stjerner fra karakteren."
4
- Knowing
- "Det slutter desværre, som man frygter."
2
- Waltz with Bashir
- "En film, der i sine bedste poetiske passager næsten tangerer en vis Apocalypse Now. Og større ros fås næppe."
5
- Twilight
- "Det er faktisk slet ikke kedeligt. Det er bare ej heller – på nogen måde – godt. Overdrevet, gravalvorligt og selvhøjtideligt. En film, som tweens vil elske, og alle andre vil elske at hade."
2
- Zack and Miri Make a Porno
- "Desværre insisterer Kevin Smith i filmens sidste akt på et romantisk efterspil mere akavet end en pornofilms ditto."
3
- Appaloosa
- "Appaloosa forsøger som sidste års remake af 3:10 to Yuma at genoplive westernfilmen i dens rene form, men besidder desværre hverken dennes pacing og timing."
2
- Rejsen hjem
- "...bidrager ikke den store eksistentielle indsigt og indeholder et par overflødige scener, men lad ikke dét virke afskrækkende. I dens bedste passager er det en roadmovie af sjældent format."
4
- Saw 5
- "Det er indelukket, helt ekstremt indelukket. Det er en serie, der efterhånden synes produceret af sadister for (andre) sadister."
1
- Redacted
- "Det er et sympatisk, men desværre også såre simpelt angreb."
2
- Ben X
- "Netop i den hudløse ærlighed, i gennem fremhævelsen af sindslidelsen lige dele dramatiske og udramatiske sider, når man ind til kernen. Ben X når desværre kun halvvejs."
3
- Righteous Kill
- "Uden fortællemæssige overraskelser eller blot antrittet til filmteknisk vovemod, bliver Righteous Kill aldrig mere end bleg kopivare. En billig manifestation af idéen krimi."
2