Jonas Varsted Kirkegaard
-
-
- The International
- "Når filmen alligevel ender som en stiv og selvhøjtidelig affære, er det, fordi dens pauvre persontegning er en akilleshæl på størrelse med Alaska..."
- Kærestesorger
- "Især på grund af den blegnæbbede hovedperson falder den uundgåelige sammenligning med Kundskabens træ ikke ud til Kærestesorgers fordel. Men mindre kan afgjort gøre det, og for Malmros' fans er den uomgængelig."
- Syv liv
- "Trods kronologiske fiksfakserier er filmen ganske forudsigelig med undtagelse af slutscenen, hvor pompøs sentimentalitet på absurd vis banker de allersidste rester af troværdighed af banen."
- Revolutionary Road
- "'Filmet teater' er sjældent ment som en kompliment, men her er man faktisk glad for, at skuespillet så konsekvent sættes i centrum. Og ikke udelukkende på grund af Winslet og DiCaprios fremragende indsats."
- Zack and Miri Make a Porno
- "Der er en god kemi mellem bamsede Rogen og smukke Banks, og det er ikke (alt for) svært at tro på dem som et par, og Jeff Anderson, Jason Mewes, Traci Lords, Justin Long og Craig Robinson ... får herlige typer ud af deres i nogen grad endimensionale karakterer."
- Changeling
- "...selvom denne anmelder altså følte sig talt ned til, var han såmænd i lange stræk udmærket underholdt."
- Blindness
- "Tematisk er filmen altså for tynd til at retfærdiggøre en spilletid på to timer, også fordi det øvrige samfunds reaktion på krisen næsten udelukkende har form af en brutalitet så konsekvent, at det, selv i tider så autoritetsskeptiske som vores, fremstår utroværdigt."
- Elegy - Skønhedens magt
- "Trods tvivlsomme udeladelser er den yderst velspillede 'Elegy - skønhedens magt' endt som en seværdig film..."
- Stille kaos
- "Dens handlingsspor snor sig som en los angelesk motorvejsudfletning, og størrelser som hensigter og motiver er ofte alt andet end gennemskuelige. For denne anmelder virkede det. Forundringen holdt sig et halvt hestehoved foran frustrationen hele vejen igennem."
- W.
- "...er ikke Stones bedste film, men den rummer spredte fornøjelser nok til at udløse en lille anbefaling herfra..."
- Towelhead
- "...uden overraskelser i ærmet og indre modstand i værket ender Towelhead som en meget lidt tankevækkende film."
- Body of Lies
- "Selvom filmens force klart er eftertankevækkende samtidskommentar snarere end underholdning, tør den desværre ikke lade helt hånt om konventionerne."
- Hvor er Winkys hest?
- "Var dine børn glade for sidste års Winkys hest burde den julestemningsfremmende efterfølger Hvor er Winkys hest? ligeledes gøre lykke."
- Rejsen hjem
- "Netop instruktørens mod og vilje til at parre det platte med det poetiske giver filmen personlighed."
- Ben X
- "Ben X er en bumletur af en film, men de enkelte eminente øjeblikke er næsten det hele værd. Men også kun næsten."
- Burn After Reading
- "Burn After Reading er ren hjerne og nul hjerte. Ej heller har den noget nævneværdigt på hjerte."
- Babylon A.D.
- "Plottet savner logisk sammenhæng, dialogen er ofte chokerende primitiv, og Diesel har næppe nogensinde taget sig mere enstrenget og intetsigende ud end her."
- Zohan
- "...unægtelig en noget ujævn komediefilm: Lidt flere virkelig inspirerede gags og lidt færre af de latrinære havde været ønskeligt, men Sandler og Co. scorer point på deres sympatiske og oprigtige 'tag-jer-nu-sammen'-appel til begge parter."
- Opium
- "Opium er altså afgjort en visuel oplevelse, men sanseligheden og begæret i det afsporede læge-patient forhold forbliver et postulat, da vi hverken kommer under kitlen på Brenner eller spændetrøjen på Gizella."
- Bølgen
- "Gansels billedsprog er ungt og vitalt. Men tempoet er dog så rask, at man skal være på stikkerne, for at få det hele med. Ikke uproblematisk, når man har at gøre med en film, der vil mane til eftertanke."
- Myrin (Jar City)
- "Al denne trøstesløshed spejles i den smukt blåkolde billedside, og på papiret lyder Jar City som en nådesløst nedslående filmoplevelse. Men dels er Erlendurs hårdnakkede omsorg for sit afkom en stærk påmindelse om eksistensen af menneskelig varme og dels smider Kormákur lidt benhård humor på banen nu og da."
- Berlin
- "Ingen Lou Reed-fan må gå glip af denne film..."
- Tideland
- "Har De mod på en radikalt anderledes filmoplevelse, er der intet at betænke sig på. Selv forlod jeg salen mystificeret, men hverken oprørt eller beriget."
- Det som ingen ved
- "Selvom filmen altså har problemer rent dramaturgisk, er det bestemt prisværdigt, at den tager fat på presserende temaer..."
- Angel
- "Filmens kvaliteter begrænser sig til smukke billeder og en enlig spidsfindig svale..."
- In the Valley of Elah
- "Sine fejl til trods er In the Valley of Elah en tankevækkede film med sine meningers mod og vilje til at tage favntag med virkelig ubehagelige sandheder."
- En fri verden
- "...en anbefaling herfra til seneste udspil fra en mand, som er og bliver det, der på godt jiddisch hedder et Mensch, og hvis hjerte siden midten af 1960'erne har styrtblødt for samfundets svageste."
- Tuyas ægteskab
- "Er man til høj underholdningsværdi, bør man luske uden om denne film, som til gengæld byder på en del stof til eftertanke."
- Preludium
- "Respekt herfra for vovemodet og det høje tekniske ambitionsniveau, men man kommer ikke udenom, at Preludium...er faldet temmelig ujævnt ud."
- Himlens Hjerte
- "...en seværdig film fra en modig instruktør, som fortjener et større publikum."
- La Zona
- "Den fungerer med andre ord bedre som debatoplæg end som spændingsfilm. Til gengæld er de spørgsmål, den tager op så presserende, at det godt kan blive til en anbefaling herfra."
- En Grimm Historie
- "Det synes lidt uklart, hvem En Grimm historie henvender sig til. Tonen virker for tam til et teenagepublikum eller fans i alle aldre af de beslægtede, men langt mere inspirerede, Shrek-film..."
- 27 Bryllupper
- "Heigl er ikke nogen synderligt karismatisk komedienne, men her kommer hun tørskoet i land takket være sin livlige mimik, autoritativt sexede stemme og udmærkede replikbehandling - og nu og da falder faktisk en replik, som fortjener en god behandling."
- Dansen
- "Det er altså Dansens begyndelse og slutning, der gør indtryk, men samtidig sætter det meste af det indimellem i et noget trist relief."
- Min bedste ven
- "En finurlig præmis, et rask fortælletempo, kvik dialog, charmerende skuespilpræstationer, en håndfuld smukke billedkompositioner og en spilletid (90 minutter) afstemt efter ambitionsniveau."
- Cloverfield
- "Da katastrofen indtræffer, pilles pynten i alle betydninger af dem, men intet, de siden siger eller gør kunne få denne anmelder til at kere sig om deres skæbne i så meget som et splitsekund."
- Drageløberen
- "Trods slutningen er filmen billetten værd for både læsere af bogen og drageløbs-debutanter."
- Remix
- "...en utvivlsomt velment, men træg, slavisk og i passager pivfalsk cautionary tale til landets teenagere..."
- Aliens vs. Predator 2
- "...filmens figurer er komplet intetsigende og fremstillet af et skuespillerensemble, hvis kombinerede karisma kun akkurat kan ses med det blotte øje."
- På himlens kant
- "...har høje ambitioner, humanistiske intentioner og et solidt skvæt fortælleteknisk vovemod..."
- Stille Liv
- "Det beskedne plot og det ofte unødvendigt langsommelige fortælletempo trækker veksler på tålmodigheden, navnlig når (ruin)landskabet ikke er i billedet. Filmens humorglimt er fåtallige, men til gengæld er et af dem særdeles overrumplende."
- Ekko
- "Den første lille halve times tid ligner EKKO en dansk pendant til en af M. Night Shyamalans mellemgode film - som i hans Signs (2002) er vand her den centrale metafor. Men snart begynder man at mistænke, at kaptajn Morgenthaler har forsømt at sætte en klar kurs."
- Cashback
- "Cashback er aldrig kedelig, men skæmmes af et misforhold mellem stil og substans. Som tragisk skikkelse klinger Ben-figuren noget hult, og filmen tager tit sig selv mere alvorligt, end godt er."
- Ten Canoes
- "Kameraføringen synes næsten at kærtegne den natur, som urbefolkningen lever i. For tålmodige gemytter med mod på en radikalt anderledes filmoplevelse er Ten Canoes et oplagt valg."