Lone Nikolajsen
-
-
Venuseffekten- "...en gennemført romantisk komedie, der ud over at leve op til genren tilfører den et drys hipsteræstetik og en genuin interesse for andre konstellationer end kernefamilien."
De uskyldige- "...er en førsteklasses gyser, hvis handling drives frem af børn med overnaturlige evner, og den er gruopvækkende, hjerteskærende og lejlighedsvist blodig."
Nowhere Special- "...er indbegrebet af en film med noget på hjerte. Det spørgsmål, den stiller, om hvad der skal til for at kunne give et barn en god opvækst, er et godt et. Det svar, den selv kommer med, er også ret sympatisk."
Miss Osaka- "Miss Osaka fortæller en triviel historie om at længes efter at være en anden, og den holder sig på et konstant højt højtidelighedsniveau. Når den alligevel imponerer, er det på grund af filmfotografens evne til at fremmane to separate og særprægede verdener og Victoria Carmen Sonnes evne til at gøre turen rundt i disse verdener interessant at se på."
Free Guy- "Det komiske sammenstød mellem skydespillets mekanik og den menneskelignende kunstige psykologi, Guy er udstyret med, fungerer. Der er så tilpas megen dumhed at grine ad, til at man kan ignorere filmens forsøg på at være dybsindig."
Ninjababy- "...en charmerende afart af en romantisk komedie, som ikke er baseret på, at alting går op til sidst."
Persiske lektioner- "De to skuespillere (Klaus Koch og Nahuel Pérez Biscayart) løfter Persiske lektioner, som ellers er på nippet til at være lidt for poleret til sit emne."
Pagten- "Den bævren, der hele tiden foregår i Birthe Neumanns ansigt, er det bedste ved filmen, også fordi man ser, at der er hul igennem til en (djævelsk) humor omme bag ved alvoren."
Smagen af sult- "...med sit fokus den københavnske restaurantscene, sine storslåede billeder af storbyliv og svensk skov, med karakterernes forkærlighed for både minimalistisk design og en helt almindelig hotdog er den hele tiden lige ved at tippe over og ligne en reklamefilm for moderne skandinavisk kultur."
The Father- "Anthony Hopkins er fremragende i hovedrollen som dement patriark i Florian Zellers kammerspil ' The Father', der gengiver hans oplevelse af at være konstant desorienteret og ude af stand til at vide, hvad der foregår."
Echo- "Selv om den anspændte stemning måske nok er i højsædet, holder filmen en fin balance og undgår både at forcere juleglæden og -depressionen ned over sit publikum."
Hillbilly Elegy- "Med sin både samfundsrelevante og opbyggelige historie om, at den amerikanske drøm stadig kan realiseres, hvis man bider tænderne sammen, siger nej til stoffer og laver sine lektier, er denne film også af den slags, man kunne mistænke for at fiske efter oscarnomineringer."
4
Madklubben- "Filmens primære problem er ikke så meget forudsigeligheden, men at den virker så forjappet. Det gælder især dialogen, som mangler de pauser og den timing, der gør det muligt at more sig, inden scenen skal videre til næste opmuntrende pointe."
The Personal History of David Copperfield- "...fuld af opfindsomme metagreb, der tydeligt markerer, at filmen handler om, hvordan man strikker al den modgang og medgang, man møder, og alle de skæbner, man bliver viklet ind i, sammen til en ordentlig livshistorie."
Greenland- "...en triviel film i en genre, der ellers er sat i verden til at fremmale ekstraordinære scenarier og utrolige løsninger på tilsyneladende uoverkommelige problemer."
Sagen Collini- "Sagen Collini tager faktisk de principielle implikationer af den konkrete sag alvorligt og problematiserer undervejs motiverne bag en del af den lovgivning, sagen har med at gøre."
Mælkekrigen- "Så har man set det med: En rigtig charmerende og fin film om, hvordan man bedst som landligt lokalsamfund forhindrer affolkning og butiksdød."
Undtagelsen- "Undtagelsens grundlæggende fremstilling af den menneskelige psyke og dens ondskabspotentiale er ikke helt overbevisende, men iscenesættelsen af de divergerende virkelighedsopfattelser er smuk. Det er filmen i det hele taget."
Blokhavn- "Historien i Blokhavn er velfortalt, plottet folder sig ud med en stor selvfølgelighed, og filmens moraler er meget spiselige. Men det bedste ved filmen er alligevel, når der oven i alle de sympatiske pointer og den nødvendige karakterudvikling bliver talt grimt og tænkt dumt."
The Kindness of Strangers- "...man bliver hverken synderligt interesseret i livshistorierne eller rørt af omsorgen, når historiefortællingen ikke er mere solid."
3
Weathering With You- "Det mest imponerende ved Weathering with You er den regnvåde, smukke og rå verden, Makato Shinkai har skabt. Tokyo fremstår som en pulserende, sjaskvåd labyrint."
Emma- "Autumn de Wildes filmatisering af Jane Austens ' Emma' imponerer med en knivskarp komisk sans, et overdådigt setdesign og en fremstilling af britisk landadel anno 1815, hvor elegance og gakkethed går hånd i hånd."
Monos- "Alejandro Landes sigter altså mere end almindeligt højt, hvad de kunstneriske ambitioner angår. Men selv om han - ikke mindst i kraft af Jasper Wolfs fængslende billedside - mestrer at etablere nogle markante stemninger, så strander filmen på sin historiefortælling, der ikke er tilstrækkelig skarp. Det gådefulde begynder efterhånden at føles banalt diffust frem for urovækkende."
The Lighthouse- "...er måske ikke årets mest dybsindige film. Til gengæld er det en sprudlende, visuelt imponerende og gruopvækkende skildring af diverse drifter, der går amok."
Just Mercy- "Der er ikke en finger at sætte på dette retssalsdramas dramaturgiske opbygning. Til gengæld glider historien så glat gennem Hollywood-modellen, at dens direkte forbindelse til virkeligheden er noget, man må minde sig selv om undervejs."
Psykosia- "Under den gennemførte æstetik og de mange poetiske greb og formuleringer er det bare ikke til at få øje på, hvad filmen vil sige om sine karakterer og den virkelighed, de lever i."
Knives Out - Var det mord?- "Rian Johnsons krimikomedie tager lige akkurat den perfekte mængde pis på den klassiske puslespilskrimi - og viser med sit udspekulerede plot og sit skarpe persongalleri, hvad der gør den genre så herlig."
Kollision- "Tragedierne falder over hinanden for at få én til at tude i Avaz-brødrenes nye drama, ' Kollision'. Men det nytter ikke noget, når handlingen ikke hænger bedre sammen, end den gør."
Valhalla- "...er ikke nogen tro spillefilmversion af Peter Madsens tegnefilm eller af tegneserien. Selv om der er store overlap, er hovedkonflikten en anden i Ahmads version, ligesom grundstemningen er langt mere dyster."
Ud og stjæle heste- "Det er en svær, men imponerende godt løst opgave at filmatisere Per Pettersons roman ' Ud og stjæle heste'..."
Koko-di Koko-da- "...når iscenesættelsen af de mystiske elementer ikke er overvældende nok, og forbindelserne er for løst eller upræcist antydet, så ender man med bare at prøve at fatte, hvad det er for en historie, filmen prøver at fortælle én."
Ad Astra- "...i de to timer, filmen varer, er det til at forstå, hvad der driver dens hovedperson længere og længere ud i universet, fordi det simpelthen er så overvældende flot en tur at være med på."
Amanda- "Det forhindrer mig ikke i at savne følelsesmæssigt rod, kaos, skræk og rædsel i historien, som uden disse ingredienser bliver en smule fersk. Når nu filmen handler om menneskelig ondskab og stor sorg, er det påfaldende, hvor megen harmoni der er at finde både i plotafviklingen og karakterernes psyker."
Kvinden, der glemte sin fortid- "Visuelt er det polske drama ' Kvinden, der glemte sin fortid' et skarpt portræt af en svært begribelig psykisk tilstand, mens plottet har en klodset måde at være gådefuldt på."
Congo- "... er både intenst, ubehagelig og rodet. De enkelte scener kan overbevise, men det er ikke lykkedes at omsætte den indviklede sag til et velfungerende plot."
Stalker- "Man behøver heller ikke være bange for, at man går glip af alt for mange subtile undertoner. Man risikerer at blive slemt forskrækket et par gange undervejs, men det meste af tiden er Stalker mere grotesk end faktisk uhyggelig."
Selvhenter- "Selvhenter leverer nogle meget standardiserede billeder på, hvad idioti kan være i praksis. Det er sjældent mere end halvsjovt og hele tiden sympatisk nok."
Jørn Utzon: Manden & arkitekten- "Som film betragtet er Jørn Utzon: Manden & arkitekten ret ordinær, men det lykkes fint med at formidle et arkitektonisk virke, som i den grad var ekstraordinært."
Mødregruppen- "Bortset fra, at Charlotte Sachs Bostrups feelgoodfilm Mødregruppen primært handler om kvinder, er det den mest Morten Korch-agtige historie, dansk film har leveret, siden den sidste Morten Korchroman blev filmatiseret."
Arctic- "Arctic er en enkel og for så vidt udmærket film om den krævende, men ikke specielt indviklede opgave, det er at blive ved med at sætte den ene fod foran den anden, men den fortæller ikke noget nyt eller spændende om menneskets forhold til sine omgivelser."
Kursk- "... virker for konstrueret til at være rørende."
Før frosten- "...er et vellykket melodrama, der appellerer til en landbrugshistorisk interesse, jeg ikke vidste, jeg havde."
Happy Ending- "’Happy Ending’ går efter at være en sørgmunter, livsbekræftende komedie, men er hverken sørgelig eller opmuntrende. Den handler om at gøre op med forudsigeligheden, men er selv forudsigelig fra start til slut."
Christian IV - Den sidste rejse- "Spillefilmsdebutanten Kasper Kalle får virkelig meget ud af virkelig få kvadratmeter i periodedramaet ' Christian IV - den sidste rejse', som udfolder en årelang og dramatisk kærlighedshistorie inden for rammerne af kongens karet."
Rekonstruktion Utøya- "Rekonstruktion Utøya lykkes ikke med at skabe forståelse gennem rekonstruktion, men det er en sympatisk film, der gør et nummer ud af at formidle, at mennesker for det meste er gode og eksempelvis sejler ud i både for at redde unge liv, når en ond mand hærger."
4
Brakland- "Som spille-film betragtet er den lidt rodet i det. Det er, som om intensiteten har været prioriteret så højt i hver eneste scene, at der ikke er tid til at bygge spænding op."
Touch Me Not- "...er hverken sentimental eller humoristisk, den udmærker sig i stedet ved sin nysgerrighed, tålmodighed og vilje til at ændre sit publikums blik på verden."
Den tid på året- "Den er ikke dybt original i sin karikering af dansk middelklasses selvopfattelse kontra dansk middelklasses opførsel, men det er heller ikke så vigtigt, som at karikeringen er skarp og præcis."
Hjertelandet- "Der er ingen fortæller, der udpeger, hvad man selv kan se, eller stjæler opmærksomheden fra de smukke billeder af dagligdags liv, som det udfolder sig i to forskellige lokalsamfund. En gang imellem dukker en relevant oplysning op på skærmen, men baggrundsinformationerne er holdt på et minimum, så man i stedet kan bruge sine egne øjne."
The Raft- "...med det sikre greb, han har om den vanvittige fortælling om Acali-eksperimentet og de åbenhjertige, respektindgydende medvirkende, egner The Raft sig til alle slags lærreder og skærme."
