Frederik Asschenfeldt Vandrup
-
-
- Happy Ending
- "”Happy Ending” er mere ujævn, end godt er, men filmens figurer reddes i land af skuespillet. Birthe Neumann og Kurt Ravn er forventeligt gode i de to hovedroller, men det er især i birollerne, at der leveres ekstraordinære sympatiske præstationer."
4
- Ulvehunden
- "Det er 27 år siden, at "Ulvehunden" sidst blev filmatiseret, så historien trænger så afgjort til en opdatering, og Espigares' version fortjener manglerne til trods en anbefaling for at finde sin helt egen stil og tone..."
4
- Burning
- "Den tålmodige tilskuer bliver tifoldigt belønnet i denne paranoide koreanske feberdrøm."
6
- Aquaman - 3 D
- ""En kortere spilletid ville have passet Aquaman bedre, for han er mere i sit rette element som omvandrende værtshusslagsmål med glimt i øjet, end som den alvorsfulde Superman-kopi filmen forsøger at forme ham som."
3
- Aquaman - 2 D
- "En kortere spilletid ville have passet Aquaman bedre, for han er mere i sit rette element som omvandrende værtshusslagsmål med glimt i øjet, end som den alvorsfulde Superman-kopi filmen forsøger at forme ham som."
3
- Mortal Engines
- "...er et helt igennem mislykket projekt og en tabt mulighed for at realisere en på papiret fascinerende verden."
1
- Robin Hood
- "Der er noget opfindsomt John Woo-inspireret bueskyderi, men romantikken og dramatikken går tabt i musikvideoæstetikkens jagt på flere hurtige klip eller meningsløse slowmotionsekvenser."
2
- Life Itself
- "Ambitionerne overstiger langt talentet i dette fortænkte drama."
2
- Overlord
- "Primitivt, så afgjort - men også infamt underholdende, mens det står på."
3
- Vogterne
- "... ser man bort fra de ligegyldige intriger i anden halvdel, så imponerer Xavier Beauvois med en stærk kvindefortælling og et gennemført tidsbillede."
4
- Bohemian Rhapsody
- "...Queen-portrættet løfter sig alligevel sjældent over et let tilgængeligt og helt ufarligt niveau."
4
- First Man
- "...en underholdende og ofte nervepirrende velstøbt rekonstruktion af rejsen til Månen."
5
- Halloween
- "Desværre følger der ikke den nødvendige nytænkning med genfortolkningen, og plottet repeterer mekanisk mange af seriens hovednumre som et medley, der har glemt, hvorfor det blev skrevet."
3
- Venom
- "...er ikke uden sporadiske charmerende øjeblikke, men den kører af sporet på en måde, som Marvel Studios aldrig ville have tilladt."
3
- Smallfoot
- "...rammer en velsmurt balance i sin i øvrigt ikke overvældende originale historie."
4
- Journal 64
- "...står på en og samme gang som den mest ufokuserede og samtidig den filmisk mest sikkert iscenesatte og i visse sekvenser velspillede af de fire Afdeling Q-film, og dét er frustrerende."
3
- Feministen
- "... et flot portræt af en både stærk og sårbar idealists storhed, men det er også et portræt, som har skåret faldet fra ..."
4
- Hell Fest
- "...er bygget så ensidigt op om genrens klichéer, at man skal være et endog meget taknemmeligt offer for at blive påvirket."
2
- BlacKkKlansman
- "...en vred film, en forarget film og en foruroliget film, som samtidig formår at være voldsomt underholdende, velspillet og i visse passager regulært spændende."
5
- The Happytime Murders
- "...er en chokerende umorsom og allerede på idéplan aldeles unødvendig historie, og at dukkeførerarbejdet sikkert er af højeste karat, føles alene som skønne spildte kræfter."
1
- The Raft
- "Lindeens film fortæller historien opfindsomt og redeligt - og det giver stor troværdighed at have de medvirkende samlet igen, men "The Raft" lider under, at Acali-ekspeditionen aldrig gav det udbytte, som den lagde op til."
4
- Den dag på stranden
- "Balancen i dramaet er skæv, og de egentlig interessante figurer bliver taget som gidsler i en historie, der for primitivt reducerer et komplekst generationsskifte til liderlighed kontra afholdenhed."
2
- Papillon
- "...rummer alle elementer til en spændende fængselsfilm - og den genre har en helt naturlig fascination indbygget - men trangen til hele tiden selv at søge sammenligningen i stedet for at sætte sit eget præg på historien tynger desværre Michael Noers første udenlandske satsning."
3
- The Equalizer 2
- "Denzel er stadig troværdigheden selv, men "The Equalizer 2" er lige så forældet selvhøjtidelig som de westerns, den så ivrigt mimer helt frem til slutbilledets homage til John Fords "Forfølgeren"."
2
- Nancy
- "Man frygter konstant det værste, men belønnes undervejs med en nuanceret og decideret velspillet skildring af det aparte kulturmøde mellem dem, der har, men som har mistet - og hende, der intet har, men som måske har fundet hjem."
4
- Don't Worry, He Won't Get Far on Foot
- "...den galskab, der manifesterede sig for enden af Callahans pen, er intetsteds at finde på lærredet, og det er synd og skam, når nu talentmassen er til stede. Den slags kræver, at instruktøren reelt kerer sig om sine figurer - og det er efterhånden et par film siden, at man har følt det fra Gus van Sant."
3
- The Darkest Minds
- "Om end plottet selv for genren er lige til den fjollede side og den indre logik kræver både støttepædagog og rollator, er det selve udførelsen, der skæmmer mest."
1
- Hotel Artemis
- "...er ikke nogen dårlig lavbudgetudgave af en sci-fi-noir, og den skal nok vække glæde som et uforpligtende gensyn på en streamingtjeneste en dag, men udover et velkomment gensyn med Jodie Foster og en vis håndfast slagfærdighed i de fysiske scener, så vælter den sig ikke i mindeværdige øjeblikke."
3
- Beast
- "...er en frustrerende størrelse. Let at afskrive, hvis man ikke køber ind på den trivialromantiske skildring af Moll og Pascals kemi - og samtidig fascinerende i sin afdækning af menneskets mest basale urinstinkter."
4
- Skyscraper
- "...er en omgang sløset realiseret, uforpligtende underholdning af den type, som med den rette seriøsitet bag kameraet kunne være blevet til vellavet, engagerende og uforpligtende underholdning."
2
- Ant-Man and the Wasp - 3 D
- "...understreger, at Marvel-universet er vokset til en størrelse, hvor det der burde have været en scene i en anden film, er vokset til en helt selvstændig film med ganske lidt på hjerte."
3
- Ant-Man and the Wasp - 2 D
- "...understreger, at Marvel-universet er vokset til en størrelse, hvor det der burde have været en scene i en anden film, er vokset til en helt selvstændig film med ganske lidt på hjerte."
3
- Hereditary - ondskabens hus
- "...rummer scener og enkeltbilleder, der bliver hængende, og dens filmiske grundkvalitet tåler sammenligning med genrehovedværker som f. eks." Rosemary's Baby""
5
- Far til Fire i solen
- " Det er hyggeligt og forsvarligt - ganske som det altid har været - og vejen frem mod målet er passabel underholdning tilsat lidt flirt, lidt ulydigheder og ikke mindst den centrale kappestrid mellem de to kamphaner."
3
- Adrift
- "...rummer potentialet til en rå og fortvivlende fortælling om en enestående bedrift, men ender som et pladderromantisk sammensurium, hvor man uden undtagelse irriteres, når der klippes væk fra filmens centrale spændingsfyldte omdrejningspunkt."
2
- Fædre og sønner
- "... skildringen af genetikkens bånd og livets finurlige måde at binde knuder på disse er bredt genkendelig – også selv om man hverken har eventyrere eller hofmarskaller voksende på stamtræet."
4
- Sommeren 1993
- "Filmen har en fin og velfungerende fortælling, men det er især specifikke stemninger eller sansninger, man fanges af undervejs og mindes bagefter."
5
- Racer and the Jailbird
- "Der er intet galt med at lave en film stærk på stil og mindre optaget af indhold, men Roskam ender med at blande for mange ingredienser i blenderen, og det samlede indtryk bliver mudret."
4
- C'est la vie!
- "...hvis man har brug for lidt salt til over-floden af sukkersøde filmbryllupper, så leverer "C'est la vie!" effektivt varen med bryllupsfestens dårskab betragtet fra tjenestefolkenes uorganiserede rækker."
4
- Solo: A Star Wars Story - 3 D
- "...har været gennem et turbulent produktionsforløb, der angiveligt har gjort den til en af de dyreste film i Star Wars-universet, og hvis man betragter slutproduktet som en nødredning af et kuldsejlet mastodontprojekt - en betragtelig del af filmen er optaget helt om, da Ron Howard kom til - så er den endelige version bestemt godt skuldret."
3
- Solo: A Star Wars Story - 2 D
- "...har været gennem et turbulent produktionsforløb, der angiveligt har gjort den til en af de dyreste film i Star Wars-universet, og hvis man betragter slutproduktet som en nødredning af et kuldsejlet mastodontprojekt - en betragtelig del af filmen er optaget helt om, da Ron Howard kom til - så er den endelige version bestemt godt skuldret."
3
- Foxtrot
- "... en modig og vellykket hybrid, der uden at tabe følelserne for de plagede hovedpersoner tør og lykkes med ret så dristige stilistiske eksperimenter."
5
- The Journey
- "Det havde unægtelig tjent "The Journey" en hel del bedre, hvis historien rent faktisk havde været sand. For der spilles for fuld udblæsning af altid fremragende Timothy Spall som Paisley og en intenst nedtonet Colm Meaney som McGuinness."
3
- Mesterdetektiven Sherlock Gnomes
- "Det bliver aldrig for alvor farligt eller sjovt, men tempoet er fint, plottets dobbeltspil kan nok læses af den voksne ledsager men rummer et godt overraskelsesmoment for målgruppen."
3
- Hjerter dame
- "Risgaard er en slagkraftig LO-formand, og portrætfilmen kommer godt omkring hendes virke og personlighed. Men hendes dramatiske entré i fagbevægelsen berøres kun flygtigt."
4
- Avengers: Infinity War - 3 D
- "Russo-brødrene, der også stod bag den vellykkede "Captain America: Civil War", som splittede Avengers-holdet i en intern strid, håndterer den næsten umulige opgave med at fusionere så mange forskellige superhelte i én historie overraskende godt."
4
- Avengers: Infinity War - 2 D
- "Russo-brødrene, der også stod bag den vellykkede "Captain America: Civil War", som splittede Avengers-holdet i en intern strid, håndterer den næsten umulige opgave med at fusionere så mange forskellige superhelte i én historie overraskende godt."
4
- Happy End
- "Der er ingen skam i at genbesøge fordums triumfer, men ”Happy End” har ikke nok nyt til at nå kynikerens eget topniveau."
4
- Peter Kanin
- "...tager stort set uden undtagelse de mest overgearede, irriterende beslutninger, som om den beslægtede "Alvin og de frække jordegern" var et reelt forbillede, og det er lidt af en bedrift..."
2
- Hulemanden Sten
- "... en verden præget af tør britisk humor (både visuelt og i dialogen) med en teknisk overlegenhed i animationsudtrykket, der trods inspiration fra f. eks. Terry Gilliam indiskutabelt stammer fra Park. Som familieunderholdning vinder Sten & Co. en ret sikker sejr."
4