Steen Balle
-
-
- Engle går i hvidt
- "Filmens styrke er også det psykologiske spil mellem pigerne og det gå på mod, som Mia udspiller, og hvor hun tør sætte alt ind på en bedre verden i Kina, med brug al alle midler."
5
- Den tid på året
- "...hvornår har vi sidst set en film skildret gennem kun én dag og med så megen genkendelig charme og bid i?"
4
- Feministen
- "... filmen har alt for mange ensformige klip fra talerstole, som ikke fører nogen steder hen i hendes sigte."
3
- Under træet
- "Det er filmens nære iagttagelse af dagligdagen og vor tids menneskeskildringer, som gør filmen nærværende."
5
- Vi ses deroppe
- "... den til tider flotte iscenesættelse virker så kaotisk med at ville det hele."
4
- Mit Grønland
- "Der kunne helt sikkert arbejdes mere med Anders og hans replikker. Filmens styrke er helt afgjort de fantastiske billeder over byen og på hundeslæden, og de optagelser blandt stedets sælslagtning og spisemåde..."
3
- Hjerter dame
- "Jeg har aldrig i mit liv set så mange trapper i en film. Og filmen skal da også vise Lizette Risgaards kamp på de blanke gulve - og hun er ærlig nok i filmen til at være usikker på om hun kan slå igennem, hvilket er usædvanligt for en LO-formand."
4
- Hvad vil folk sige
- "...kan den få en dansk/pakistansk familie til ikke at tvinge et barn ind i en pakistansk kultur, så er den æren værd."
4
- Så længe jeg lever
- "...et langt, velspillet musikalsk univers med en dragende Rasmus Bjerg, som er John Mogensen."
4
- Dobbelt begær
- "...filmen er alt for lang og fyldt med for mange indeklemte klicheer. De lever kun i deres hudløse verden med katte, udstoppede katte, orgier i sexscener og studier af XXY kromosomer. Denne 'Begær'-film bliver forhåbentlig ingen filmklassiker, selv om skuespillet på steder er eminent med højt lydniveau."
3
- Fra balkonen
- "Vi er for meget i et klaustrofobisk rum – og kommer for tæt på dogmerammerne med at ”se mig”. Men filmen virker også meget ærlig, hudløs og tanker om, hvorfor er jeg, som jeg er."
3
- Tilbage til Montauk
- "Volker Schlöndorff (Bliktrommen) har på medrivende måde valgt at filme i mange nærbilleder, så vi ser den sortklædte Stellan Skarsgårds funklende løgne i hans imponerende mimik og den tyskfødte lyse skuespiller Nina Hoss med blanke øjne og katteagtige udtryk af et skrøbeligt jeg. Det er inderlighed på højt plan spillet af begge ..."
4
- Den unge Karl Marx
- "Filmen virker rigelig lang med for mange gentagelser, men det er en interessant og medrivende fortælling, vi får gennem to timer."
4