Nanna Frank Rasmussen
-
-
- Proxima
- "Alice Winocour har lavet astronautfilmen, du ikke vidste, du manglede. Den sætter forældreskabet lige der, hvor det skal stå."
5
- The Outpost
- "Deres spil er dragende og engagerende, og særligt Landry Jones gør et enormt indtryk. Hans spil gør det yderligere følelsesmæssigt påtrængende at reflektere over krigens tragedier."
4
- Maryam - Den perfekte kandidat
- "Det er en sød og i filmens univers troværdig udvikling, der følger den klassiske Hollywood-skabelon. Filmen er ikke altid lige pæn at kigge på, men den er lettilgængelig og egentlig ret ligetil. Men den er også fyldt med muligheder for symbolsk og politisk fortolkning."
4
- Sangklubben
- "Der er nemlig noget bagstræberisk over Peter Cattaneos film, der indædt, men forgæves prøver at vride hjertevarme toner ud af sit mølædte manuskript."
3
- Mit tunesiske eventyr
- "Filmen vandt publikumsprisen på filmfestivalen i Venedig sidste år, og man kan godt se dens pleasende potentiale i sin ikke alt for alvorstunge tilgang til det kontrastfulde liv i et postrevolutionært Tunesien."
4
- Blokhavn
- "Gigis sætter et spejl op foran alle vores fordomme om indvandrerdrenge og danskere, og det er her, satiren virkelig er undergravende god."
4
- Unge Ahmed
- "Instruktørerne holder Ahmed og publikum ud i så strakt arm, at man er på nippet til at blive ligeglad."
3
- SamSam
- "...er først og fremmest en renhjertet ode til barnet og barndommen. Det er en charmerende besyngelse af enkle ønsker om at have gode venner, at være elsket og blive anerkendt."
4
- Little Women
- "...romanen fra 1868 stadig rummer en trist aktualitet om det forhindringsløb, som kvindelivet ofte kan synes at være. I hvert fald hvis det vil en anden vej, end traditionerne foreskriver."
4
- QT8: The First Eight
- "...er guf for de vilde fanhunde, der vil elske at høre, hvordan Tarantino sørgede for, at ingen kunne sige nej til, at netop han skulle instruere ’Håndlangerne’..."
4
- Kød & blod
- "Det bliver en lille film med ambitioner om at bestige flere moralske bjergtinder, end den gør. Det er spændende som eksperiment og som ny, kølig fortælleform i dansk film."
4
- Emma
- "Austens sociale satire er i Autumn de Wildes udgave et pastelpoleret lystspil. Austens replikkunst trådte tydeligere frem i ’Clueless’ (1995), Amy Heckerlings modernisering af ’Emma’, end den gør her, og man kan ikke lade være med at spørge, hvad vi skal med denne filmudgave, andet end at blive underholdt. Det bliver vi til gengæld."
4
- Barn
- "...stiller flere spørgsmål, end den giver svar, og det er filmens force. Den kræver noget af sit publikum, men den er ikke svær at se og nyde som eksistentialistisk underholdning."
5
- Portræt af en kvinde i flammer
- "Er man uinteresseret i filmpolitik, skal dette dog ikke holde én væk fra Portræt af en kvinde i flammer. For det er et storslået kunstværk i sig selv og paradoksalt nok fordi det uundgåeligt krydsbestøver eftertanken til både at blive køns- og kunstpolitisk."
5
- Klovn The Final
- "Selv efter de er blevet 50, er de børn indeni og vil egentlig gerne bare lege. Det er sympatisk, sødt og egentlig forståeligt og så selvfølgelig også helt umuligt. Og det er i denne umulige splittelse mellem lyst og pligt, mellem barn og voksen, at Klovn-universet bliver allermest interessant og rørende."
4
- Dolittle
- "Alle sejl bliver sat for at lave en eventyrlig film, men den er hverken særlig sjov eller spændende; den har ikke muskler nok til at blive en børneudgave af Pirates of the Caribbean eller humor nok til at blive en barnlig Indiana Jones."
2
- Jojo Rabbit
- "...filmen tilbyder hverken nogen nye indsigter i den menneskelige psyke eller korrektiver til måden, vi taler om historien på."
3
- Les Misérables
- "Selv om instruktøren formår at skabe det, der opleves som en sitrende autentisk skildring af ghettolivet, kan han ikke helt lade være med at skære tingene lige vel meget ud i pap. Det gør han med debutantens herligt overmodige selvtillid..."
4
- Honey Boy
- "...et indsigtsfuldt og poetisk helingsarbejde, der får almen interesse og bevægende menneskelig relevans. Kunsten og terapien møder hinanden i en varm omfavnelse i Honey Boy."
5
- High Life
- "Det er ikke kønt. Kun babyen har så varm en nuttethedsfaktor, at vi lige kan holde forfrysningerne fra døren. High Life fortsætter med at afsøge instruktørens eksiltema og fascination af voldelig fremmedgjorthed."
3
- Sorry We Missed You
- "Som 83-årig har Ken Loach nemlig lavet en af sine bedste film, der er lige så frisk og humoristisk sprudlende som tidligere storværker som My Name is Joe (1998) og Sweet Sixteen (2002) og lige så dirrende af social indignation og lige så ubesværet fortalt."
5
- Marriage Story
- "Den minder mig om perler af Robert Altman, af Sarah Polley, af Woody Allen og bliver på en måde næsten en homage til den begavede amerikanske art house-film. Men den er også sit helt eget mørkrandede mesterværk, der fortjener at blive en moderne klassiker."
5
- Selvmordsturisten
- "Lyddesignet af Tormod Ringnes sikrer en sitrende dysterhed, mens Coster-Waldaus afdæmpede, næsten indadvendte spil også bidrager til at holde publikum på armslængdeafstand. Den ender med at være mere form end indhold. Men hvilken form!"
4
- Last Christmas
- "...mikset mellem socialkommenterende og magisk juleromance har svært ved at gå op i en højere enhed. Især falder slutningen tungt som fjerde portion brune kartofler på en fuld mave."
2
- Ninna
- "Ninna-karakteren bliver med sine mange parykker og outrerede, barmafslørende outfits nærmest en klovnekarakter, der klæder sig ud og bander og svovler for at få vores opmærksomhed. Det skygger for den barske historie om grov omsorgssvigt, der er startpunktet for filmen, og den har mere travlt med at være en opbyggelig romantisk komedie med en smag af jul end at gå i flæsket på det svære."
3
- Kollision
- "Avaz-brødrene er heller ikke denne gang bange for de store armbevægelser. Med Kollision har de forsøgt at lave en film, der er lige så følelsesstorladen som Titanic, men de støder på grund, før de overhovedet har forladt kajen."
2
- 3 kvinder
- "Uden at forsvare censuren kan man konstatere, at Panahi er et eksempel på, at hvis man er bristefærdig af historier, finder man altid en måde at fortælle dem på."
5
- Judy
- "Med skrutryg og smøgrynket overlæbe fylder Renée Zellweger sit portræt af Judy Garland med stolthed og styrke midt i nedturen. Det lugter af en oscarnominering."
4