Bo Green Jensen
-
-
- Cassandra's Dream
- "Den absurde komik er med hård hånd holdt ude af Cassandra’s Dream. Der bliver på den måde tale om en stilren moralitet, men man savner i dén grad at sidde og smile."
- The Nanny Diaries
- "Miljøet i American Splendor lå bedre for Berman og Pulcini, men meget reddes ved indlevet spil og gode enkeltstående scener."
- Gone Baby Gone
- "...en god kriminalfilm om rigtige mennesker. Det er en overbevisende instruktørdebut for Ben Affleck, der gerne må gentage tricket."
- De unge år
- "De unge år er blevet et af Triers bedste arbejder, skønt han ikke selv instruerer: en film om film, en skolehistorie, en dannelsesskildring, en folkekomedie. Det er den definitive afgangsfilm, som Trier og Thuesen tilbyder hér."
- Børn
- "En påklistret slutning idylliserer og åbner en ganske smal sprække af lys, men den konsekvente trøstesløshed er det mest interessante i no budget-filmen..."
- I Am Legend
- "Den første time af filmen er meget vellykket ... Herefter glipper koncentrationen."
- På himlens kant
- "Filmen er helstøbt, særdeles velspillet og fuld af autentisk atmosfære, uanset om den følger de små skæbnebrikker i Bremen, Istanbul eller Trabzon."
- Fighter
- "Fighter er blevet en god ungdomsfilm, der bruger indvandreroplevelsen konstruktivt, men nægter at gøre den svær og tematisk."
- Mala Noche
- "Male Noche minder mest af alt om en begavet, men også begrænset afgangsfilm."
- Det Gyldne Kompas
- "Filmudgaven af Det Gyldne Kompas ofrer meget af sanseligheden til gengæld for en politisk allegori om demokratisk fri vilje over for restriktiv fundamentalisme. Det er tidens tegn, men det klæder den ikke."
- Stille Liv
- "Stille liv er ikke for den actionhungrende tilskuer, men bliver man siddende får man en gennemført oplevelse."
- Ekko
- "...en helstøbt miniature, der bygger videre på live action-delen af animationsfilmen Princess (2006), som var Morgenthalers effektive debut."
- Djævelens advokat
- "...er bestemt ikke fejlfri, men filmen er blevet en intens og stærkt tankevækkende undersøgelse af værdier som modstand, relativ ondskab og opportunismens mindre aflæselige former."
- Paranoid Park
- "En lille film om store ting, der rammer tilskueren i solar plexus, men trøster ham ude i mørket bagefter."
- Beowulf
- "Efter sigende fungerer en 3D-version optimalt, men det redder ikke historien, som lægger sig et ubestemmeligt sted mellem familiefilmshygge og reminiscenser af tekstens »blodbadsvælde og voldsmandsrædsel«."
- I'm Not There
- "I’m Not There er mærkelig, syret og selvfed. Den er også både smuk og banal, satirisk og politisk, hård og patetisk. Fremfor alt er den inspireret og besidder ægte risikovilje."
- We Own the Night
- "We Own the Night er et udsøgt genrestykke. Har man intet til overs for formen, der ser et tragisk lærestykke i hver amerikansk forbryderhistorie, vil man dog finde tonen gemacht og forceret."
- Elizabeth: The Golden Age
- "...en intelligent periodefilm, som er ordinær i sine romantiske afsnit, men kommer billedmæssigt til live i ekspressionistiske krigscener og er konstant interessant i sin fremstilling af de religiøse konflikter og politiske stridigheder."
- Inland Empire
- "Det giver næsten ikke mening at søge mening i Inland Empire. Det er næppe heller det, man skal. Man skal snarere give sig hen til et vildt billeddigt og lade bruset og skrigene komme som klokker."
- Lions for Lambs
- "Lions for Lambs er værdig og lødig, men som spillefilm kommer den aldrig til live."
- Hairspray
- "Der var nok mere kant i den gamle udgave, men glæden i denne er svær at fornægte."
- The Kingdom
- "The Kingdom har adskilligt på hjerte, men vil samtidig være en hård actionfilm, som sælger mange billetter. Motiverne drukner i støjen, og man går ud med en brødflov fornemmelse."
- Ten Canoes
- "Den er stærkt underfundig og meget seværdig. Etnografi på håndgribeligt brugerniveau."
- Den Sorte Pimpernel
- "Hver linje er skrevet, hver scene er tænkt. Der er intet at være i tvivl om, og effekten tenderer mod høfligt teater."
- Lady Chatterley
- "Pascale Ferran har skabt en værdig og tidssvarende Lady Chatterley. Og en af de bedste Lawrence-dramatiseringer til dato."
- KIKI Den Lille Heks
- "Kiki er en gennemført lille fornøjelse, der ikke mindst gør nytte som modgift til genrens buldrende amerikanismer."
- Michael Clayton
- "Michael Clayton er ingen dyb thriller, men den ved, hvad den vil og kan, og det lykkes."
- Min Søn
- "Baye tager en stor tur i hovedrollen, og som tilskuer føler man drengens afmagt. Der er dog ingen ægte resonans i filmen, som ender med at virke kold."
- Evening
- "Den er overdrevent langsom og mere selvsmagende, end emnet og karaktererne kan bære. En dybde postuleres, romanbladsstof reciteres som var det skrevet af Anton Tjekhov eller F. Scott Fitzgerald."
- Persepolis
- "Så mange film er vigtige, men denne er nødvendig. Det er en historie om hjemstavn, tabt og generobret erindring, kulturelle forskelle og ligheder, tolerance, fanatisme og andre evige emner."
- Guldhornene
- "Filmen savner rytme, er i lange afsnit det modsatte af morsom og har svært ved at fastholde interessen."
- The Dark Is Rising
- "Som filmatisering er The Dark Is Rising en skuffelse. På sin egen præmis har den dog atmosfære. Der er konkret fysisk spænding i flere nøglescener, og filmen gør indtryk ved at tage mørket alvorligt."
- Stardust
- "Filmen arbejder i sætstykker og episoder, nogle ganske veloplagte, andre meget pjattede."
- Water
- "Water følger en feministisk dagsorden og er fuld af krypteret kønssymbolik. Imidlertid er der tale om en usædvanlig og meget smuk filmoplevelse, som rammer én dybere end man skulle tro."
- The Brave One
- "Se den, hvis De synes om selvtægt eller føler stærkt for Jodie Foster. Som filmkunst er The Brave One en bedrøvelig affære."
- Forfalskerne
- "Der er et meget svagt ekko af eventyrkrimi over Die Fälscher, men kernen i filmen er ægte og hård."
- Til døden os skiller
- "Det begynder vildt og lovende kulsort, men siden spilles der skuffende sikkert..."
- Min Onkel
- "Mon Oncle er elegant som et veludført varieténummer, et velkomment pust af en anden og langsommere tid, hvor fysisk humor ikke automatisk betød grovere humor."
- Sicko
- "DET er kun i mangel af et bedre ord, man kalder Sicko en dokumentarfilm. Snarere er der tale om et polemisk filmessay fra superpopulisten, der har poleret og justeret sine virkemidler, så de efterhånden balancerer optimalt."
- Kærlighed & krydderier
- "Det er en feel good-film, som lukrerer på tidens hang til opera og gourmetmad, men resultatet er meget anstændigt."
- A Mighty Heart
- "Alligevel opleves filmen som iscenesat lidelse. I bedste fald aktiveres tilskuerens empati. I værste er det lidt som at se en død hest blive pisket. Det er en knugende skildring af et ubønhørligt handlingsforløb."