Emil Schultz

Seneste åbenbaring: Alle zombiefilm bør have en Bill Murray-cameo!

Jeg sørger for at stemme herinde, hvor I altid vil have et overblik over hvad jeg har set for nylig,


10 bedste filmoplevelser 2008:


#10 – Cloverfield

Det glæder mig, at der lige nøjagtig blev plads til den her på listen, for den fortjener at blive nævnt i filmåret der gik. Et fandens fedt eksperiment men endnu vigtigere et vellykket eksperiment. At jeg skulle sidde med neglene boret fast i armlænet over en håndholdt film om et kæmpemonster i New Yorks gader og være revet med i spænding over det fra start til slut, havde jeg bestemt ikke regnet med. Scenerne hvor vi er helt tæt på bæstet fik hårene til at rejse sig på mig – eminent suspense.


#9 – Frygtelig Lykkelig

Uden tvivl årets danske film og beviset på, at der stadigvæk er nosser i den danske filmindustri. Efter nogle vellykkede film viser Ruben-Genz nu internationalt format, og det skal blive spændende at se, hvad der følger denne perle.


#8 – No Country For Old Men

Igen tager Coen-brødrene os med til et sted, vi ikke troede fandtes. Denne replikfattige film blæser roligt som sydstatsvinden for pludselig at trykluft-hulle sig igennem dit kranie. Forvirret? Så se filmen, for ord gør kun denne historie om døende værdier, forklædt som krimi, mindre. Brødrenes måske mest interessante film.


#7 – Control

Et meget trist indblik i en meget trist skæbne. Modsat sin hovedperson vokser ”Control” sig stærkere og stærkere og ender som en dybt fascinerende tragedie, jeg i hvert fald sent vil glemme.


#6 – Dykkerklokken og Sommerfuglen

Absolut årets film rent fortælleteknisk hvor man i den grad har skabt et bemærkelsesværdigt og unikt værk. Filmsproget er virtuost og dragende, hovedrolleindehaveren er fremragende i en svær rolle og fortællingen er minimalistisk smuk som de færreste. Stor positiv overraskelse.


#5 – Indiana Jones and The Kingdom of The Crystal Skull

Den er svær i dag, fordi tiden har travlt med at ovehale. Indy 4 er på en ny frekvens. Bagtænkende men også voldsomt underholdende. Men Spielberg har afgjort genfundet legebarnet og lavet endnu et godt eventyr, som er svært at være sur over. Og så har Ford aldrig har været bedre. Der var så meget på spil med den her, og at den ikke falder *helt* til jorden, ja det er i grunden imponerende.


#4 – Atonement

Både som episk oplevelse og intim kærlighedsfortælling er ”Atonement” et særsyn. De to unge skuespillere klarer sig fremragende i en visionær og betagende filmatisering, der tog undertegnede med storm og må betegnes som årets overraskelse.


#3 – Into The Wild

Sean Penn har før bevist, at han er den der har taget det måske mest spændende spring fra skuespiller til instruktør i nyere tid, og med den sandfærdige ”Into The Wild” har han i mine øjne lavet sin mest mindeværdige film. Det er mand mod naturen, men det er også mand med naturen, og Penn har brugt Alaskas majestætiske landskab til at skabe et ualmindeligt smukt værk udvendigt som indvendigt. Sjældent rørende.


#2 - There Will Be Blood

På en flot andenplads finder vi Paul Thomas Anderson på randen af vanvid i denne kuriøse og aldeles unikke fortælling om jagten på olie og en mand i langsom opløsning. Sjældent har en film ”plaget” mit sind så længe efter jeg forlod biografmørket – en fuldkommen opslugende oplevelse, jeg aldrig vil glemme takket være Andersons ubetingede besættelse af celluloid galskab og Day-Lewis mageløse præstation, som vil danne skole for og inspirere fremtidens generationer af skuespillere.


#1 - The Dark Knight

Hvis valget til årets film virker åbenlyst i kølvandet på den nærmest endeløse omtale af filmen før, under og efter dens tilblivelse, så prøv at vend tingene om et øjeblik og glæd dig over, hvor u-åbenlyst det er, at filmen vi alle, unge som gamle, har snakket om i år, er noget så atypisk som en superheltefilm. Heri ligger i virkeligheden den største sejr. Nolan varslede et bragende comeback for den mørke ridder med den første film, og nu har han så skrevet ham (og sig selv) ind i historiebøgerne for bestandigt med dette mørke mesterværk. Kompromisløs og nådeløs. Tidløs i sin udforskning af kaos som begreb og alligevel aktuel med ”9/11” som kilde til selvsamme udforskning, og sådan kunne jeg blive ved med årets mest facetterede film, som oven i hatten er en forrygende actionfilm. All hail Nolan!


_________________________________________________________________



10 bedste filmoplevelser 2007:

#10 – 300

Visuelt er det uden tvivl årets film, men udover en fantastisk billedside så er den med på listen, fordi det er prima underholdning. Den vildeste tur i biffen siden King Kong a la Jackson.


#9 – Fast Food Nation

Stor positiv overraskelse. Der er meget mere i denne film end fastfood-kritik. Underholdende, morsom, tragisk og med mange små men gode roller – en original lille perle.


#8 – The Bourne Ultimatum

Spændingsfilmen fik en længe ventet opstrammer efter denne perfekte Bourne-finale, som ikke blot er seriens bedste, men også var anledningen til årets mest hæsblæsende bif-tur. Sådan!


#7 – Death Proof

Efter de særdeles ambitiøse Kill Bill-film var det en fornøjelse at finde ud af, at selv når han bare hygger sig, er Tarantino stadig den sejeste gut i Hollywood. ”Death Proof” er en super charmerende hyldest til en svunden filmtid, og så har den alt dét, en Tarantino-film skal have.


#6 – Superbad

Har vi ikke set nok teenagere på film i en ukuelig søgen efter alkohol og fisse? Åbenbart ikke for selvom det mere eller mindre er udgangspunktet for ”Superbad”, så er det ikke desto mindre en pissesjov film. Faktisk den sjoveste jeg har set i lang tid. En stor del af æren bør tilfalde de unge drenge i hovedrollerne, som i den grad formår at gøre karaktererne ægte og samtidig hysterisk morsomme. Årets bedste grin.


#5 – Sunshine

Den bedre halvdel af listen indledes med Danny Boyles dystofobiske rum-thriller. Det er ikke den genfødsel af genren, som de mest optimistiske havde håbet på men DAMN! What a rush! Billedsiden er også et stort plus – så man den ikke i biografen, så man den slet ikke.


#4 - Kunsten At Græde I Kor

Den bedste danske film jeg har set i lang tid og absolut en af årets helt store filmoplevelser. Fantastisk stykke drama og endnu bedre skuespil – endelig en dansk film der tør tage nogle chancer.


#3 – Children Of Men

Allerede i begyndelsen af dette filmår blev vi forkælet. Sjældent har jeg været så langt ude på kanten af biografsædet, som da jeg var vidne til denne helt igennem fremragende thriller, som udover at være djævelsk medrivende også er et fotografisk mesterstykke.


#2 – Zodiac

I ugevis plagede denne film mig – mit sind kunne simpelthen ikke slippe Finchers eminente og dybt fascinerende version af en særdeles skummel kriminalsag, der er lige så dragende som filmen selv. Adskillige gensyn venter forude.


#1 – Little Children

Årets bedste film hedder ”Little Children”, og har man ikke set den, har man en fantastisk filmoplevelse til gode. Et kryptisk, tragisk og sorthumoristisk drama der på uregerlig vis suger dig ind fra start til slut. En sand ener.

__________________________________________________________________


For de fleste herinde er jeg efterhånden en gammel kending, og i flere år nu har jeg anmeldt og bedømt film i alle størrelsesordner og aldre.

Film er absolut min helt store interesse, og lige siden jeg var en lille purk, har jeg altid elsket film og må kort og godt erklære mig skyldig i at være en fuldblods filmelsker på godt og ondt. Min baggrund og forudsætninger for at snakke og vurdere film findes frem for alt i form af en ubetinget kærlighed til filmkundskab. Jeg fascineres igen og igen af det bagvedliggende arbejde der findes bag såvel som foran kameraet. Både instruktion og skuespil interesserer mig, og jeg arbejder da også selv med begge dele i store dele af min fritid i form af egne produktioner. Derudover kan det siges, at jeg modtager undervisning i film- og mediekundskab såvel som drama og har ellers hentet min filmviden gennem omfattende læsning.

Min filmsmag er bred, men min dom er nådesløs. I min bog får alle film en chance, men gribes den til gengæld ikke, er min kritik direkte, ubønhørlig og prompte. Omvendt er jeg ikke en snæversynet anmelder, og prøver så vidt muligt at være åben for det meste - fra smalle kunstfilm til teen-komedier. Alt fortjener som sagt en chance. Af den grund bedømmer jeg altid en film udfra dens ambitionsniveau og måler den på, hvad der på forhånd lægges op til. Et godt eksempel på dette kunne være min anmeldelse af actionfilmen ”The Rundown”, som absolut hverken besidder et raffineret plot eller dybsindige tanker, men alligevel får 4 stjerner af mig i underholdningens navn, da den leverer, hvad den lover. I og med den netop er en underholdningsfilm og ikke udgiver sig for at være andet, må den altså således bedømmes inde for disse rammer.

Det eneste jeg elsker lige så meget som film er at skrive om dem. Og da jeg altid har fået ros for mine skrivefærdigheder, lå det mig lige for hånden at kombinere min skrivelyst med min forkærlighed for film. Scope er derfor blevet et herligt stoppested i hverdagen for mig og samtidig en skøn mulighed for at udveksle filmsnak med folk, der deler min entusiasme.
____________________________________________________________________

Jeg svarer gerne på spørgsmål og forsøger så vidt muligt at imødekomme folk her på siden, da der jo meget bekendt ikke findes noget bedre end en god filmdebat. Yderligere henvendelse kan rettes til:

b_menneske@yahoo.dk