Ikke her for at blive elsket
Je ne suis pas là pour être aimé
Den 50-årige Jean-Claude har et lille familiefirma. Udover at passe sit trøstesløse kontorarbejde, så besøger han trofast sin far på plejehjemmet hver søndag. En dag beslutter sig for give sit triste liv et vitamintilskud ved at prøve en tango-lektion. Her møder han den 10 år yngre Francoise, der står for at snart at skulle giftes. Snart oplever de, at de begge deler en stor længsel efter noget, som deres nuværende liv kan byde på.
Medvirkende
- Jean-Claude
- Patrick Chesnais
- Françoise
- Anne Consigny
- Jean-Claudes far
- Georges Wilson
- Thierry
- Lionel Abelanski
- Françoises datter
- Geneviève Mnich
- Françoises søster
- Hélène Alexandridis
- Jean-Claudes datter
- Cyril Couton
- Sekretær
- Anne Benoît
- Rose Diakité
- Marie-Sohna Conde
Bag kameraet
- Instruktion
- Stéphane Brizé
- Produktion
- Milena Poylo
Gilles Sacuto - Manuskript
- Stéphane Brizé
Juliette Sales - Fotografi
- Claude Garnier
- Klip
- Anne Klotz
- Scenografi
- Valérie Saradjian
Medieanmeldelser
-
- Politiken
- 4.0
- "...en uhyre velspillet og præcis lille film, hvor et velkendt tema udfoldes traditionelt med finesse og slagfærdighed, men også med et lille dryp tidsvarende 'Lost in Translation'." - Kim Skotte
- 4.0
- Berlingske
- 3.0
- "...kræver en vis tålmodighed af tilskueren, men til gengæld får man en film, der langsomt folder sig ud, og som man kan trække på smilebåndet ad, sådan på den stilfærdige måde lidt for sig selv."
- Ann Lind Andersen - 3.0
- Jyllands-Posten
- 4.0
- "...en fin, lille og helstøbt film, der hviler i sig selv og sine karakterer og formidler sit budskab uden at ryste på hånden." - Katrine Sommer Boysen
- 4.0
- Weekendavisen
- "...en fin film for den modne tilskuer, der gerne vil dele ægte følelser med karakterer, som han eller hun kan spejle sig i. Vist går alle knuder for let op til slut, men der er ikke en mislyd i psykologien, og man føler i den grad for de forelskede mus." - Bo Green Jensen
- Information
- "...en velfortalt, underfundig tango-romance uden sødemidler."
- Morten Piil
- Ekstra Bladet
- 3.0
- "...er man rigtig frankofil, vil man nikke anerkendende med alpehuen til dens fine registreringer og solide spil. Er man ikke, kan den føles som en stævning." - Niels Lind Larsen
- 3.0
- Cinemazone
- 3.0
- "...bekræfter i lidt for høj grad eventuelle fordomme om fransk film som noget langsomt, eksistentielt tøjeri."
- Jacob Ludvigsen - 3.0