Genre: Krimi

Krimi-filmen tager sit udgangspunkt i en forbrydelse, der skal opklares. Ofte er forbrydelsen et mord og filmens hovedperson er enten en kriminalbetjent eller privatdetektiv, der løser mordgåden med en blanding af professionelle færdigheder og held. Ikke sjædent får han hjælp af gerningsmanden, der ofte begår en tilsyneladende banal fejltagelse, der viser sig at blive fatal.

Gennem opklaringen af forbrydelsen afdækker detektiven samtidig jævnligt ubehagelige sider af vores samfund, samt enkelte individers dybe og skumle hemmeligheder, der har været motivet til misgerningen. Nok opklares forbrydelsen som regel og gerningsmanden ender bag tremmer eller død, men det betyder ikke at alting så er lutter lagkage. Undervejs kommer mange dystre ting kommet for dagen og både detektiven og mange af de implicerede parter vil såt tilbage som desillusionerede og ulykkelige.

Mange klassiske krimier bygger på et litterært forlæg og detektiver, hvis personlighed er opbygget gennem flere romaner. Det gælder brittiske Agata Christies belgiske livsnyder Hercule Pairot og Athur Conan Doyle geniale multitalent Sherlock Holmes. Fra USA kender vi blandt andet Dashiel Hammets benhårde detektiv Sam Spade, Raymond Chandlers ensomme ridder og antihelt Philip Marlowe og Mickey Spillanes kyniske Mike Hammer.

Som genre er krimien er tæt beslægtet med thilleren. Begge genre gør gerne brug af klassisk spænding og suspense. Derudover spiller halve sandheder, direkte løgn og personlige indre konflikter som regel også en rolle for enten hovedpersonen eller skurken. Også grundlæggende action-elementer indgår gerne i krimien i form af skuddueller, biljagter og et generelt fokus på resultater fremfor gode hensigter.

Groft sagt findes der overordnet to traditioner inden for krimien: den amerikanske og den brittisk. Helten er i den brittiske krimi er typisk distingveret og aristokratisk, og måske også lettere excentrisk. Han eller hun blotlægger sagens sammenhæng gennem samtale med de forskellige involverede parter. Efter grundig tankevirksomhed afsløre helten mysteriets rette sammenhæng for alle os andre mindre kløgtige væsener.

Takket være et overlegent intellekt stykker helten hændelserne sammen for til sidst at indkalde alle de involverede og afslører skurken. Dette sker typisk i salonen eller biblioteket på godset eller måske på en luksusliner. I den brittiske krimi er logik nøglen til gåden. Denne krimitradition tæller blandt andre Terence Fishers ’Baskervilles hund’ (1959), hvor Peter Cushing giver den som Sherlock Holmes, og John Guillermins ’Døden på Nilen’ (1978) med Peter Ustinov som Hercule Poirot.

I den amerikanske krimi bliver mysteriet løst på gaden i storbyen. Hovedpersonen er typisk en antihelt, der med skægstubbe og diverse personlige problemer opklarer sagen gennem en blanding af gå-på-mod, vold og en særegen evne til at virke som en hund i et spil kegler. Det er også dette kendetegn, der gør at (anti)helten som regel står i klar opposition til det etablerede samfund, hvilket markeres med hang til impulsiv vold, ulydighed mod overordnede og/eller stærk drikfældighed. I den amerikanske krimi er handling er nøglen til gåden. Klassiske eksempler er Howard Hawks ’Sterwoodmysteriet’ med Humphrey Bogart i rollen som Philip Marlowe (1946) og Roman Polanskis ’Chinatown’ (1974).

I Danmark har publikum været vidne til en række halvdårlige forsøg inden for genre. Dog er der en håndfuld gode danske krimier. Blandt andet udmærker Lars von Triers psykedeliske 'Forbrydelsens elelement' og Anders Refns mere klassiske 'Strømer' sig som to rigtig gode forsøg inden for genren.

I grænselandet mellem krimi og thriller findes en række undergenrer. Af de vigtigste kan nævnes spionfilmen med Martin Ritts 'Spionen der kom ind fra kulden' (1965) og John Schlesingers 'Falken og snemanden' (1985) som gode eksempler, seriemorderfilmen med repræsentanter som og endelig film noir med film som John Hustons 'Ridderfalken' (1941) og Orson Welles' 'Politiets blinde øje' (1958).

Blandt de bedste film inden for genre er: