Weekendavisen
-
-
- Markedets lov
- "Det er varm, fransk realisme, når den er allerbedst. En tilstandsrapport, der slutter som en social gyser, men også et nøgternt blik på en værdig mand, der alligevel ikke vil sælge sin sjæl." - Bo Green Jensen
- Mother's Day
- "Av. 'Mother's Day' er en ringe film. Og ikke engang spektakulært, inspirerende dårlig, bare tam og beige og blottet for sjæl." - Linea Maja Ernst
- Valley of Love
- "'Valley of Love' er ikke blottet for humor, men grundfarven er melankolsk og eftertænksom. Det er vistnok en film om forspildte muligheder og forsonende erindring." - Bo Green Jensen
- Mr. Holmes
- "Detektiven har aldrig været så sårbar, som Ian McKellen fremstiller ham. For denne gang bliver der ingen smutvej, ingen vandreår under radaren, ingen land pause at digte videre om. Denne gang er det definitivt. Selv hukommelsen lukker ned. Det er derfor også gribende at se det store mørke begynde." - Bo Green Jensen
- Dem vi var
- "Man skal snarere se den for at blive oplyst, skræmt og medfølende end for at få en gigantisk filmisk oplevelse." - Linea Maja Ernst
- Blandt mænd og får
- "... en særlig film, især til slut, hvor dramaet blæser op i en snestorm, og brødrenes hengemte søskendekærlighed bliver sat på prøve. Alligevel bliver filmen lovlig mut, lidt entonet grå, den ene forknytte scene gentager den anden." - Linea Maja Ernst
- Der kommer en dag
- "Filmen om 60ernes misbrugte børnehjemsdrenge er tung at se på, firkantet og gammeldags - men også bevægende i al sin velmente patos." - Bo Green Jensen
- Doktor Zivago
- "Man får en god, lang tur i tidsmaskinen. Filmen er et produkt af sin tid, men den hæver sig også op over tiden. Det er muligvis Leans hovedværk." - Bo Green Jensen
- Where to Invade Next
- "Har De tænkt over, hvor forunderligt og paradisisk Europa er? Ikke for nylig? Så er Michael Moore her for at skære det ud i pap i en film, man bliver både glad og selvglad af." - Linea Maja Ernst
- Walking Distance
- "... en nuttet, optimistisk historie, som desværre også gør sine karakterer ret enfoldige, endda barnlige, i deres hjertelighed." - Linea Maja Ernst
- Hil Cæsar!
- "Coen-brødrene har en fest, og det har hele stjernegalleriet af skuespillere også. Det giver filmen en sær, tummelumsk tyngdekraft, at den er spækket med store navne, som alle har potentialet til vægtige roller, men at den samtidig insisterer op at være let til mode, en lille film i godt humør." - Linea Maja Ernst
- Trumbo
- "Bryan Cranston spiller Trumbo med en doven elegance, der godt kan være trættende. Arlen Hird spørger på et tidspunkt, om det er nødvendigt at tale i sætninger, som man kan hugge i sten. Men filmen får afleveret sit budskab: at tanken er fri og at Hollywoods Berufsverbot var en skændsel." - Bo Green Jensen
- The Model
- "Skuespillet og ambitionerne er der. Men 'The Model' er en film om en ung, sårbar piges nedsmeltning, som jeg kunne se uden på noget tidspunkt rigtigt at mærke noget; jeg var ligeglad, når hovedpersonerne græd." - Linea Maja Ernst
- Brooklyn
- "Det lyder måske som en ugebladsføljeton, men de var nu også gode engang. 'Brooklyn' er en præcis og bevægende skildring af prisen for at flytte sig. Filmen handler om at gøre erfaring, og den er både til kvinder og mænd." - Bo Green Jensen
- The Big Short
- "Der er præcis den rette blanding af indignation, (selv)erkendelse og analyse. Plus plads til en understrøm af mørk latter." - Bo Green Jensen
- The Revenant
- "Det er en af de film, man ser med en følelse af, at kun denne kunstart kunne fortælle historien så tæt og så sandfærdigt." - Bo Green Jensen
- Krop og sjæl
- "At filmens mørke latter lykkes, kan tilskrives Janusz Gajos' opgivende Far - som så alligevel ikke vil opgive. Hans anfægtede misantrop er en studie i uforbederlig menneskelighed" - Bo Green Jensen
- Nøgle hus spejl
- "Ghita Nørby og Sven Wollter er fortryllende som gammelt par - men filmen om deres forelskelse er skuffende konventionel." - Bo Green Jensen
- Legend
- "'Legend' har masser af visuel stil, og det er unægtelig underholdende at følge Tom Hardy. Som filmen skrider frem, bliver det også monotont." - Bo Green Jensen
- Spectre
- "... ikke den bedste Bond-film til dato, men der er kvalitet nok til at motivere en videreførsel." - Bo Green Jensen
- He Named Me Malala
- "Guggenheim stiller ingen kritiske spørgsmål. 'He Named Me Malala' er det officielle portræt af en kommende leder, som verden vil se mere til. Filmen er skabt til skoler og tv. Det er ikke en skildring, som brænder sig ind." - Bo Green Jensen
- El Club
- "... 'El Club' er ren og realistisk. Den ser virkelig sine karakterer, og ved, at mørket ikke forsvinder, fordi man forbyder natten ved lov." - Bo Green Jensen
- Southpaw
- "Antonie Fuqua orkestrerer kampene med flair, og Jake Gyllenhaals nye fysik er imponerende. Det er patetisk på den rigtige måde." - Bo Green Jensen
- Omar
- "... er først og fremmest en spændende film om splittede hensyn og delte loyaliteter, meget John le Carré'sk på sin måde. Hen ad vejen får alt konsekvenser, og filmen viser, hvor svært det er at holde sig fri af konflikter." - Bo Green Jensen
- Self/less
- "Den forfølger ikke nogen af de moralske eller filosofiske diskussioner, som ligger så oplagt og byder sig til, og det fine billedmageri, som Tarsem Singh er mand for, bliver trist nok opløst i hektisk samlebåndsaction." - Linea Maja Ernst
- Phoenix
- "Der er ingen store følelsesudbrud. Jo mere der lades usagt, jo stærkere står Nellys smerte og tvivl. Der er endelig også en frihed i vente. Alt holdes fast. Det er mesterligt gjort." - Bo Green Jensen
- Ruth & Alex
- "Morgan Freeman og Diane Keaton spiller med en troværdig, stilfærdig kemi. Men kan de overhovedet spille dårligt? Rammerne og pointerne er imidlertid kedelige og entydige." - Linea Maja Ernst
- Irrational Man
- "Sen Woody Allen er næppe en smag, man kan lære at sætte pris på. Enten er man der eller også er man der ikke. 'Irrational Man' er en fest for stamgæster. Det er en stofrig film med overskud og sjælden elegance." - Bo Green Jensen
- Geronimo
- "Man forlader biografen med en følelse af at have set noget særligt og stort. Det er gedigen humanistisk filmkunst. Der er heldigvis også en gylden kant af western og visuel rock and roll." - Bo Green Jensen
- Fantastic Four
- "... filmen fungerer fint i dens skildring af forholdet mellem de fire venner, og hvordan de bliver til De Fantastiske Fire. Det er også rart med en kvindelig karakter, der for en gangs skyld er både klogere og sejere end flere af de mandlige hovedpersoner i stedet for bare at være en lækker blondine." - Iben Foss
- Comeback
- " Alt ved 'Comeback' er set før og hørt før. Forudsigeligheden er dog ikke det værste. Det er, at man ikke kan bedømme, hvornår morskaben skal være sjov." - Bo Green Jensen
- Miraklerne
- "'Miraklerne' er en lille film med god tid, et døsigt, småmagisk studie i andre menneskers flertydige issues." - Linea Maja Ernst
- Maries historie
- "Det mærkes, at instruktøren har båret på sin ide i mange år. Hvert billede er anbragt med eftertænksomhed og overskud. Det er ikke en film, som vil lefle og angle. Den er et vindue, som lader os se dagens lys." - Bo Green Jensen
- Marshland
- "'Marshland' er ond og effektivt underholdende, og samtidig føler man ikke, at man slipper for let. Der sidder stadig uforløst råd tilbage og nager, når filmen er slut." - Linea Maja Ernst
- Amy
- "Man kan indvende, at Asif Kapadia med sin dokumentarfilm føjer sig til rækken af medier, der gennem tiden har udstillet Amy Winehouse og lukreret på hendes tragiske liv, men filmen er solidarisk med sin hovedperson, som Kapadia fremstiller nuanceret med blik for både hendes svagheder og styrker." - Iben Foss
- Amour fou
- "Det er en film, som står så stabilt og statisk fast, at det nærmest er vanskeligt at tage den med sig ud af biografen." - Bo Green Jensen
- Violette
- "Det er fint, som filmen tålmodigt følger den geniale forfatter, som samtidig er helt inkompetent til tilværelsen, uden at håne hendes dårlige selvværd. Men det er også lovlig langsommeligt, til tider, og skuespillet hælder til den teatralske side; som om man skal skrige for at bevise en følelses intensitet." - Bo Green Jensen
- 1001 gram
- "Alle håber det bedste for Hamer, som stadig skaber fin komik og som i hvert fald skal have points for at forsøge. Det er bare ikke i 1001 gram, at taget løfter sig helt. Der er lune nok til gøre filmen seværdig, men desværre ingen basis for begejstring." - Bo Green Jensen
- Minions - Org.vers. - 3 D
- "... flot lavet og fuld af skøre indfald, men faktisk er den ikke så sjov, som man kunne have håbet. Måske fordi de gule hovedpersoner er så gakkede, at det hele næsten kan være lige meget." - Asker Hedegaard Boye
- Minions - 3 D
- "... flot lavet og fuld af skøre indfald, men faktisk er den ikke så sjov, som man kunne have håbet. Måske fordi de gule hovedpersoner er så gakkede, at det hele næsten kan være lige meget." - Asker Hedegaard Boye
- Minions - 2 D
- "... flot lavet og fuld af skøre indfald, men faktisk er den ikke så sjov, som man kunne have håbet. Måske fordi de gule hovedpersoner er så gakkede, at det hele næsten kan være lige meget." - Asker Hedegaard Boye
- Magic Mike XXL
- "... bæres af den legende sexdans, men savner Matthew McConaugheys Dallas. Der er lidt for lidt på spil andet end lysten til et sidste stort kick." - Asker Hedegaard Boye
- Guldkysten
- "Æstetisk er filmen en vild oplevelse, som lykkes på mange niveauer. Problemet er det dokumentariske anslag. Dencik opgiver efterhånden at skabe overensstemmelse mellem fabel og historie. Der er smukke steder i opløsningslandskabet, men de havde stået stærkere som ren fiktion." - Bo Green Jensen
- Jauja
- "Man glemmer nok aldrig 'Jauja'. Man vil huske, hvor meget man kedede sig, men også hvor henført man egentlig var." - Bo Green Jensen
- Min nye veninde
- "Filmen har ikke dybden fra alvorlige Ozon-historier som '5 x 2', 'Le refuge' og 'Ung og smuk', men den siger adskilligt om blikket, som kønnene kaster, og den er fortalt med åbenhed og intelligens." - Bo Green Jensen
- Timbuktu
- "Filmen gør indtryk ved sin visuelle styrke, fatalistiske skønhed og konceptuelle klarhed. Den ser ikke væk og nærer ingen illusioner." - Bo Green Jensen