Information

-
-
Wild
- "Wild viser nye spændende sider af Witherspoon, og man ser hellere end gerne flere kvinderoller af den kaliber fra hendes hånd." - Eva Novrup Redvall
Jeg er stadig Alice
- "Hun skaber et rørende portræt af et menneske, som må slås med smerten ved at vide, at hun står overfor at miste sig selv. Historien udforsker med Moores udtryksfulde ansigt, hvad der definerer os som mennesker, og de forskellige reaktionsmønstre efterhånden som erkendelsen om det uundgåelige sætter ind." - Eva Novrup Redvall
Gett
- "Vi befinder os i en koncist fortalt og koldt brændende udmattelseskamp. Ja, til sidst har man som tilskuer lyst til at løbe skrigende ud af lokalet. Men samtidig er indignationen så stor, at man forbliver limet til stolen." - Ralf Christensen
Chappie
- "Interessekonflikterne er klare og troværdige og driver handlingen nådesløst frem. Musikken er jerneffektiv, af og til med klare retro-referencer til Vangelis' Blade Runner-soundtrack. Og Chappie er i perioder ganske fremragende." - Ralf Christensen
4
Big Eyes
- "...god og underholdende en film; man fornemmer, at der er noget på spil under den kulørte overflade i de mange malerier, der udspringer af Margaret Keanes fantasi og underbevidsthed." - Christian Monggaard
The Green Prince
- "...modarbejdes en kende af sin lige lovlig actionprægede Enemy of The State-æstetik, der hele tiden betoner det nervepirrende dobbeltspil og den brutale politik." - Ralf Christensen
Mennesker bliver spist
- "Vi overværer et drama om at hænge i livet med det yderste af fingerspidserne. Men det foregår selvfølgelig med et clausensk lune, hvor der uddeles kærlige lussinger til pæredanskerne." - Ralf Christensen
Kingsman: The Secret Service
- "Vaughns Kick-Ass-fans vil måske føle sig underholdt. Andre kan med god grund ærgre sig over spildet af talent og et budget, som faktisk kunne have leveret et sjovt og imponerende møde mellem britiske Bond-elementer og amerikansk tegneserieaction." - Eva Novrup Redvall
Steppeulven
- "Hovedrollerne fremmanes fremragende af Joachim Fjelstrup og Marie Tourell Søderberg. Dialogerne er når de bedst - og som så ofte med Hr. Hansen ved tastaturet - præcist skruet uden om banaliteterne uden at virke opstyltede." - Ralf Christensen
Whiplash
- "...den er en forrygende, fysisk filmrus om musikere og musik, som samtidig handler om meget mere end jazz under det swingende soundtrack og de svedige trommesoloer." - Eva Novrup Redvall
Under the Skin
- "...en besynderlig størrelse, og jeg har lidt svært ved at finde ud af, om jeg kan lide den eller ej. Men det tjener vel egentlig kun filmen og instruktøren til ære - det viser i hvert fald, at Glazer forsøger noget andet end det sædvanlige og let fordøjelige." - Christian Monggaard
Inherent Vice
- "Men filmen, der varer 148 minutter, går efter nogen tid i stå - eller bevæger sig i ring - og bliver monoton i sin insisteren på ikke at have retning eller stringent plot." - Christian Monggaard
Nattergalen
- "Li Baotian og Yang Xin Yi spiller fint sammen som henholdsvis bedstefar og barnebarn, men 'Nattergalen' er først og fremmest en forudsigelig feelgood-film fortalt i stereotyper og tænkt i overdrevne kontraster." - Ralf Christensen
Mænd og høns
- "Leet har man da lejlighedsvis, men mest af alt har man haft en dårlig smag i munden og kløet sig i nakken over denne mærkværdigt groteske fortælling, der hylder alle individers uantastelige ret til et liv. Men samtidig hævder alle normale menneskers ret til at pege fingre ad og skrupgrine over artens mest vanartede skabninger." - Ralf Christensen
Björn Afzelius: Tusen bitar
- "Portrættet af Afzelius kunne sagtens være blevet til en af de glorificerende historier om sex, stimulanser og rock og rul, som findes i så rigt mål især inden for musikdokumentargenren. Men i stedet for blot at falde i svime over musikerens nærmest tvangspræget intensitetssøgende liv, så viser den også baggrunden og omkostningerne." - Anna Ullman
The Imitation Game
- "...præsterer en sikker balancegang mellem det rørende overspil og den præcise emotionelle skitsetegning. The Imitation Game formidler også sin vilde historie uden at galopere ud på melodramaets overdrev." - Ralf Christensen
Party Girl
- "... et tankevækkende, indfølt, smukt lavmælt og kærkomment alternativt portræt af den aldrende kvinde. Den slags har vi også brug for." - Ralf Christensen
Big Hero 6 - 3 D
- "...er en af de bedste og sjoveste coming of age-fortællinger, jeg har set i et stykke tid, og jeg glæder mig til at se den igen sammen med mine børn." - Christian Monggaard
Big Hero 6 - 2 D
- "...er en af de bedste og sjoveste coming of age-fortællinger, jeg har set i et stykke tid, og jeg glæder mig til at se den igen sammen med mine børn." - Christian Monggaard
Birdman
- "Magien i Birdman ligger i dens sublime flow og hidsige tempo. Og i dens kynisme, men samtidig loyalitet over for hovedpersonen." - Ralf Christensen
American Sniper
- "Denne indfølte og medrivende menneskelige fortælling, som Clint Eastwood håndterer så dygtigt og afdæmpet, også filmteknisk og i forhold til iscenesættelsen, skæmmes dog af det, man mere og mere fornemmer er det egentlige ærinde med American Sniper: At kippe med det amerikanske flag og hylde krigsheltene." - Christian Monggaard
Paddington
- "Når jeg tit og ofte sukker over manglende vitaminer og dårligt håndværk i danske børne-og familiefilm, er det værker som Paddington, jeg længes efter. Instruktør King løfter med verve arven efter Mary Poppins i en intelligent og veliscenesat film, hvori han ikke mindst tager også den unge del af sit publikum alvorligt." - Christian Monggaard
Foxcatcher
- "Det tjener til Bennett Millers ære at de samfundspolitiske implikationer og angrebene på USA's ene procent - eller promille - aldrig bliver propagandistiske eller voldsomt eksplicitte, at Foxcatcher mere end noget andet er et psykologisk raffineret kammerspil." - Ralf Christensen
Camp X-Ray
- "Det er en stor og vigtig historie, Sattler fortæller, men han gør det lavmælt og koncentrerer sig klogt om to mennesker, der ender med at hjælpe hinanden og gøre hinanden klogere - ligesom filmen gør os biografgængere klogere på dem og deres situation." - Christian Monggaard
Blackhat
- "Jeg har stor respekt for Mann, for hvem form og indhold altid har hængt tæt sammen. Han har lavet nogle brillante film, men noget tyder på, at han er ved at miste grebet om filmhåndværket. Det er trist." - Christian Monggaard
I Am Here
- "Med I Am Here udforsker Anders Morgenthaler en magisk socialrealisme, men han finder ikke balancen - ja, han skulle måske i stedet have troet på magien i en mere jordbunden historie og i de to hovedrollers solide skuespillerpræstationer." - Ralf Christensen
Unbroken
- "En sympatisk og opbyggelig, men også sentimental, langtrukken og alt for konventionel hyldest til den menneskelige vilje og overlevelseskraft." - Christian Monggaard
Leviathan
- "Leviathan er en desillusioneret film. En tung vals gennem et gudsforladt land. En nådesløs bevægelse gennem dét, som er det russiske mismods essens: at de onde ler, og de gode græder. Det sker med en tung hånd, som indgyder respekt og giver Leviathan en uimodsigelig konsekvens, men også udstyrer den med en lige lovlig træg dynamik frem mod altings endeligt." - Ralf Christensen
Mr. Turner
- "... holder sig i et nøgternt toneleje uden afgørende spændingskurver. I stedet får vi et dybt blik ind i et komplekst menneske på godt og ondt." - Ralf Christensen
All Inclusive
- "’All Inclusive’ er for det meste underholdende og tilpas interessant på et menneskeligt og psykologisk plan til, at man føler sig i godt selskab." - Christian Monggaard
Antboy: Den Røde Furies Hævn
- "Jo vist er Antboys univers hverdagsligt og velkendt, men der er plads til lidt mere fantasi og lidt større armbevægelser, inden man behøver frygte, at historien mister jordforbindelsen." - Christian Monggaard
Inuk
- "Myter, musik og monumentale landskaber gør det grønlandsk-franske opvækstdrama ’Inuk’ til en stemningsfuld debutfilm om styrken i at bære fortiden med sig og i at turde åbne op, selv om det gør ondt indeni." - Eva Novrup Redvall
Exodus: Gods and Kings - 3D
- "Filmen er ofte underholdende og altid visuelt, musikalsk og teknisk gennemført, men jeg havde trods alt foretrukket noget, hvor jeg blev lidt mere udfordret i min tro – eller mangel på samme." - Christian Monggaard
Exodus: Gods and Kings - 2D
- "Filmen er ofte underholdende og altid visuelt, musikalsk og teknisk gennemført, men jeg havde trods alt foretrukket noget, hvor jeg blev lidt mere udfordret i min tro – eller mangel på samme." - Christian Monggaard
Vintersøvn
- "...i den tre timer og 16 minutter lange film sætter Nuri Bilge Ceylan og hustruen nye standarder i deres værk." - Ralf Christensen
Bag fjendens linjer
- "Og så formår Yann Demange og manuskriptforfatter Gregory Burkes - ikke mindst gennem knivskarpe dialoger - at give konfliktens kompleksiteter en del nuancer. Noget af en bedrift, når man samtidig som tilskuer snapper efter vejret under den hæsblæsende action." - Ralf Christensen
Hobbitten: Femhæreslaget - 3D HFR
- "Det er dog i de mere intime scener, som når Thorin er ved at gå fra forstanden, at 'Hobbitten: Femhæreslaget' fungerer bedst. I de scener føler man for alvor, at der er noget på spil, som krigsscenerne trods deres velkoreograferede voldsomhed ikke kan tilbyde." - Christian Monggaard
Hobbitten: Femhæreslaget - 3 D
- "Det er dog i de mere intime scener, som når Thorin er ved at gå fra forstanden, at 'Hobbitten: Femhæreslaget' fungerer bedst. I de scener føler man for alvor, at der er noget på spil, som krigsscenerne trods deres velkoreograferede voldsomhed ikke kan tilbyde." - Christian Monggaard
Hobbitten: Femhæreslaget - 2D
- "Det er dog i de mere intime scener, som når Thorin er ved at gå fra forstanden, at 'Hobbitten: Femhæreslaget' fungerer bedst. I de scener føler man for alvor, at der er noget på spil, som krigsscenerne trods deres velkoreograferede voldsomhed ikke kan tilbyde." - Christian Monggaard
Words and Pictures
- "... selv om Owen får liv i sin fløjlsklædte akademiker, og Binoche tegner et interessant portræt af en skrøbelig kunstner med passion i penslerne, er helheden en halvhjertet affære." - Eva Novrup Redvall
Force Majeure
- "... en nådesløs og ekstremt velspillet kortlægning af den vestlige kernefamilies lettere bedøvede emotionelle tilstand." - Ralf Christensen
Det er herligt at leve
- " Hvis man er i det helt rigtige humør, er der over to timers vidunderlig tudefest at hente i filmen. Så husk et dobbeltlagen, når du skal i Cinemateket." - Søren Frellesen
The Riot Club
- "... en af de mest harmdirrende anklager mod det britiske klassesamfund og magtsystem, jeg længe har set, og det forplanter sig til publikum. Det er tillige en velspillet, veliscenesat og underholdende film, hvor man næsten begynder at forstå, hvorfor så hedonistisk og depraveret en opførsel kan virke tiltalende på et ungt menneske." - Christian Monggaard