Information
-
-
- En nuance af blå
- "Filmen formår ikke at fange den elegance og charme, som præger Vians fortællestil og leg med ord. Til gengæld gør filmen figurerne mere til mennesker af kød og blod end bogen." - Liselotte Michelsen
- Don Jon
- "...er så indlevet og ufordømmende fortalt, at det er opløftende og sjovt at se en cool kat lære noget helt oplagt, men væsentligt." - Katrine Hornstrup Yde
- The Broken Circle Breakdown
- "I The Broken Circle Breakdown svinges mellem pittoresk hipsterlivsstil og totalt tudetraume, men begge dele smækker nærmest for hårdt. Lækkerheden er for lækker, og forfærdeligheden for forfærdelig til, at nogen af delene er til at tage ind. Filmen opleves snarere som en form for selvforelskelse i egen inderlighed." - Katrine Hornstrup Yde
- Frances Ha
- "Frances Ha er totalt vellykket, totalt følsomt spillet og replikskarp sort-hvid ungdoms-og storbyeksistentialisme i en tone og stil, der kombinerer vidunderlige New York-fiktioner som Woody Allens Manhattan ( 1979) og Lena Dunhams Girls og Tiny Furnitures ( 2010)." - Katrine Hornstrup Yde
- Carrie
- "Peirces film er visuelt langt mindre stilfuld end De Palmas forlæg, men til gengæld rammer den en mere ren tone i ensemblet omkring hovedpersonerne, hvor en solid trup formulerer teenagelivets drømme og dæmoner i en ondt forvrænget form og med nådesløs sandsynlighed." - Ralf Christensen
- Lunarcy!
- "...er faktisk underholdende og seværdig. Men bag de mange grin ligger en langt større historie, som ikke bare er guf for freaks, og det er historien om, at menneskenes fremtid på denne planet ikke er uendelig." - Lars Movin
- What Richard Did
- "Filmen er bemærkelsesværdigt lang tid om at nå hen til sit dramatiske konfliktpunkt, og efterfølgende trækkes det ikke i langdrag. Det er både forfriskende og modigt, og gør filmen både let og behagelig, men også intens og påtrængende." - Lasse Lavrsen
- Mit liv med Liberace
- "Der er en genremæssig polyfoni på spil, og den er interessant, men den ender desværre som en ubeslutsom slagside, som ikke kun skaber distance, men også kedsommelighed." - Ralf Christensen
- Farvel til mafiaen
- "...ikke er lige så underholdende eller løssluppen, som den kunne og burde være, og man får en fornemmelse af, at Besson og hans manuskriptforfatter har haft svært ved at beslutte sig for, om de ville lave en komedie eller et drama." - Christian Monggaard
- Captain Phillips
- "...med en af Hollywoods oscarvindende og all american sympativækkende skuespillere i centrum og med valget af den skala af storfilm og med den underholdningslyst og dramaturgi, der dertil hører, bliver Captain Phillips også mere effektjagende dramatisk end underspillet voldsom. Det er ret kraftfuldt, men ikke lige så godt, som Greengrass før har gjort det." - Katrine Hornstrup Yde
- Perfect Mothers
- "Og det hele går op i en subtil enhed, som laver snigeren på sit publikum: Fontaines instruktion, der opdyrker tavshed og fortrængning i et drivhus af begær. Og Christopher Hamptons manuskript, der lader skuespillerne smække med døre i den skarpe dialog, længe før de gør det i virkeligheden - og sørger for at historien skrider åndeløst fremad med en nådesløs logik." - Ralf Christensen
- Olsen Banden på dybt vand
- "...på dybt vand dét er den. Fanget i en dødsejler befolket med Pink Panther, The Naked Gun, Claus Deleuran, James Bond og eget ophav går trioen Egon, Kjeld og Benny til bunds i en marianergrav af folkelighed fortolket fortabt fjollet." - Ralf Christensen
- About Time
- "Der er ganske enkelt ikke plads til at være et helt menneske med alle de skavanker, det indebærer, i så monomant romantisk en film som About Time. Hvilket gør den til en deprimerende oplevelse." - Ralf Christensen
- 2 Guns
- "Historien i 2 Guns, der er baseret på en tegneserie, har man set før, men Baltasar Kormákur og manuskriptforfatter Blake Masters formår dog trods alt at vende og dreje handlingen tilpas mange gange til, at man indimellem får sig en lille overraskelse." - Christian Monggaard
- Kvinden i buret
- "... en stramt fortalt, velspillet, atmosfæremættet og rasende underholdende spændingsfilm, der nok skal begejstre forfatterens mange fans." - Tonny Vorm
- Antboy
- "... generelt sker der alt for meget og på en lidt for klodset en facon, til at etablere de karikerede karakterer og afvikle konflikt og løsning på 77 minutters spilletid." - Katrine Hornstrup Yde
- Mor & søn
- "Mor og søn er et nærgående studie i subtile strategier og sindrige skuespil, når hverdagen skal arte sig." - Eva Novrup Redvall
- Runner, Runner
- "Der er et par vrid og drej i plottet, som dog er nemme at gennemskue, og det virker, som om Furman og hans manuskriptforfattere til at begynde med har villet fortælle om et menneske på vej ud over kanten, men at de ligesom Richie er blevet forført af det eksotiske Puerto Rico og Ivan Block og al hans bling bling." - Christian Monggaard
- The Butler
- "Det kunne være gået grueligt galt for Lee Daniels og The Butler, men harmen er retfærdig, de store følelser ægte og skildringen af det amerikanske samfund og den sorte befolknings lidelseshistorie på én gang storslået og forstemmende." - Christian Monggaard
- Spise sove dø
- "Både portrættet af Rasa, hendes lille samfund og tematiseringen af, at livet skal være mere end at spise, sove og dø, klinger rent og rammer hårdt." - Eva Novrup Redvall
- Pieta
- "Guldløve-vinderen fra Venedig Film Festival, Pietá, skabt et stærkt værk, der langsomt kommer til sin ret." - Katrine Hornstrup Yde
- The Grandmaster
- "...visuelt er filmen i en klasse for sig. Tidsbilledet er detaljerigt og spændende at gå på opdagelse i, og personligt bliver jeg aldrig træt af at se mennesker bevæge sig i slowmotion, når det er Wong Kar Wai, der styrer kameraet." - Christian Monggaard
- Rush
- "En helt igennem medrivende film, der både kan måle sig med flere af klassikerne inden for sportsgenren, og som også fungerer som et underholdende menneskeligt drama om stærke personligheder på kollisionskurs." - Tonny Vorm
- Håbets land
- "Udformet som en ret uspiselig blanding af sentimentalt familie-melodrama, poetiserende fabelfortælling og jordstrygende folkekomedie vader hans film rundt i katastrofen, hvis uhygge kun glimtvis bliver nærværende trods en alt for lang spilletid på 133 minutter." - Morten Piil
- Pain & Gain
- "Der er underholdende scener og nogle velskrevne oneliners, men også en række scener, hvor forsøg på at være sjov falder til gulvet. Det er en actionkomedie, der skal skylles ned med et par fredagsøl for helt at stå distancen." - Liselotte Michelsen
- Den store skønhed
- "...bag maskeraden dirrer en smittende livsappetit. Det gør Den store skønhed til et universelt bevægende billeddigt og et magnetisk næstenmesterværk." - Iben Albinus Sabroe
- Jobs
- "Det forbliver netop illustration og ikke dramatisk bearbejdning, fordi instruktøren og manuskriptforfatteren bag Jobs, henholdsvis Joshua Michael Stern og Matt Whiteley, taler med så store bogstaver og skærer så mange ting ud i pap, at også dem på bageste række kan følge med." - Christian Monggaard
- Kick-Ass 2
- "Man kan kun ærgre sig over, at Matthew Vaughns vittige, metaagtige superheltefilm og tegneseriefilmatisering Kick-Ass blev så stor en succes, som den gjorde ...den første films succes er den direkte årsag til, at vi nu bliver belemret med en langt mindre original og helt igennem unødvendig efterfølger, Kick-Ass 2." - Christian Monggaard
- Samsara
- "Det sker ikke så tit, at man får den slags oplevelser i en biograf, og selv om man måske kan få noget, der visuelt er næsten lige så flot hjemme på tv-skærmen, bør man unde sig selv at opleve Frickes fantastiske billeder og ikke mindst sammenstillinger på et stort lærred..." - Christian Monggaard
- One Direction: This is Us
- "Morgan Spurlocks film er en hyldest til deres utrolige energi og det faktum, at selv om One Direction er en konstruktion og en forretning, så får medlemmerne lov til at være sig selv inden for de rammer, turnélivet - og formentlig også Simon Cowell, der er medproducent på filmen og udgiver deres plader - sætter for dem." - Christian Monggaard
- The Mortal Instruments: Dæmonernes By
- "14-15-16-årige, der ikke ved bedre, vil sikkert falde i svime over The Mortal Instruments: Dæmonernes by og historiens store og stærke følelser og tempofyldte, voldsomme handling, men for denne 41-årige anmelder var det svært at lade sig rive med af noget så uoriginalt." - Christian Monggaard
- The Heat
- "...er feminisme light leveret med sjofle jokes, politisk ukorrekte parodier og en enkelt håndgranat. Kan man ikke klare det, må man hellere gå i dækning." - Iben Albinus Sabroe
- Paranoia
- "...efterhånden leveres alle pointer i en styrtsø af banale replikker, der forklarer og forklarer, uden at man føler sig synderlig inddraget, hverken i den ydre spænding eller den stærkt moraliserende overbygning." - Morten Piil
- Metéora
- "Filmen varer kun cirka 80 minutter, men føles lang, fordi der sker og siges så lidt, og så hjælper det ikke, at enkelte af billederne - der er optaget digitalt - ligner billig hjemmevideo." - Christian Monggaard
- Before Midnight
- "Before-trilogien er et stykke levet liv, som man sjældent ser på film, og det har været en udelt fornøjelse at kunne følge med i det i snart 20 år - også selv om det ofte har gjort ondt, fordi det netop minder én om ens eget rodede liv." - Christian Monggaard
- Sightseers
- "...bliver en grumt underholdende rejse fra æterisk morgendis mod sorte klipper og uvejr. Efter den går der nok et stykke tid, før man igen vil føle sig tryg ved tilfældige møder i friluftslivet." - Eva Novrup Redvall
- Promised Land
- "...er nok politisk, men heldigvis ikke didaktisk, og den tillader sig at være i tvivl om, hvad det rigtige er at gøre for den enkelte, hvis hele ens lokalsamfund står over for at gå til grunde." - Christian Monggaard