Tomas Villum Jensen

Tomas Villum Jensens drengede entusiasme huskes fra blandt andet 'Drengene fra Sankt Petri' (1993) og Peter Schrøders vellykkede Scherfig-filmatisering 'Det forsømte forår' (1993), hvor Villum Jensen spillede den unge Edvard Ellerstrøm.

Han var hårdt prøvet kokkeelev i 'I Kina spiser de hunde' (1999) og opfølgeren 'Gamle mænd i nye biler' (2002)og gav en ganske rørende komisk præstation som underdanig bonde i Søren Faulis kostumekomedie 'Grev Axel' (2001).

Efter Oscar-nomineringen for kortfilmen 'Ernst og lyset' fik Villum Jensen lov til at instruere sin første spillefilm, 'Kærlighed ved første hik' (1999), der blev en stor publikumstræffer.

Villum Jensen gik i gymnasiet med Anders Thomas Jensen, med hvem han har arbejdet sammen ved flere lejligheder.
Født
12/04-1971 Danmark
< 1 >