Regner Grasten

Den virksomme Grasten er dansk films svar på Mads Skjern. Han har produceret næsten 20 film siden han i 1985 sammen med sin kone grundlagde Regner Grasten Film. Selskabet har vokset sig til et af landets største og dets film har formået at sælge over syv millioner billetter.

Grastens film er i overvejende grad folkelige familiefilm. Den første af disse var Korch-pastichen 'Kampen om den røde ko' (1987). Siden fulgte et par pinlige titler som 'Elvis Hansen, en samfundshjælper' (1988), 'Den røde tråd' (1989), og 'Bananen –skræl den før din nabo' (1990). Sidstnævnte med instruktion og manuskript af Grasten selv. Til gengæld ramte han plet det følgende år med den første af i alt tre film om 'Krummerne'. 'Det forsømte forår' (1993) var en vellykket fortolkning af Scherfig satiriske roman og for en gangs skyld fik en af Grastens produktioner desuden gode anmeldelser.

Grasten har desuden var involveret i to meget succesfulde julekalendere for TV 2, bland andet 'Krummernes jul' (1996).

Grasten er søn af instruktøren Kirsten Stenbæk og manuskriptforfatteren Bent Grasten, der sammen har lavet fire film, heriblandt 'Lenin, din gavtyv' (1967).
Født
01/04-1956 Danmark
< 1 >