Ben Affleck

Ben Affleck
Benjamin Geza Affleck instruerede i 1993 kortfilmen 'I Killed My Lesbian Wife, Hung Her on a Meathook, and Now I Have a Three-Picture Deal at Disney'. Fire år senere vandt han sammen med kammeraten Matt Damon en Oscar for manuskriptet til 'Good Will Hunting'. Det illustrerer udviklingen i Afflecks karriere fra talentfuld nobody til en af Holllywoods nye wonderboys.

Hans første hovedrolle kom med Kevin Smiths 'Chasing Amy' (1997). Siden har han vist sin duelighed som romantisk helt i 'Forces of Nature' (1998). I den romantiske katastrofefilm 'Armageddon' måtte han tage langt ud i rummet med sin chef Bruce Willis og springe en meteor i luften, før han fik grønt lys til at date Liv Tyler. Samme år havde han desuden en markant birolle i 'Shakespeare in Love' (1998).

Makkerparret Damon & Affleck har til dato kunnet ses sammen i fem film, fra 'Broderskabets bånd' (1992) til 'Dogma' (1999). Flere følger.

Affleck spillede Rafe, pilot med hjertekvaler, i krigsdramaet 'Pearl Harbour', sommerens store blockbuster 2001. Året efter hittede han som en ung udgave af Harrison Ford, da han protrætterede den unge CIA-agent Jack Ryan i Tom Clancy-filmatiseringen 'The Sum of All Fears'.

I det veldrejede drama 'Changing Lanes' (2002) spiller han er ambitiøs advokat, der får samvittigskvaler, efter at han har krydest klinger med en temperamentsfuld Samuel L. Jackson.

I 2003 kunne Affleck tilføjede superhelt til sit visitkort, da han med hovedrollen i 'Daredevil' var med til at gøre en af de mindre kendte Marvell Comics-figurer til et biografhit.

Blandt stjernens romantiske erobringer er Gwyneth Paltrow, som han spiller overfor i 'Bounce' (2000) og siden Jennifer Lopez.
Født
15/08-1972 Berkeley, Californien, USA
< 1 >