Tim Burton

Tim William Burton brugte sin ungdom på at tegne, se gamle gyserfilm og læse Edgar Allen Poe. I 1980 vandt han et stipendium fra Disney, og gik i lære som animator i deres studie. 80’erne var en stille periode for Disney og Burton havde masser af tid til at arbejde på sine egne ideer. I 1984 færdiggjorde han kortfilmen 'Frankenweenie', om en hund der vender tilbage fra de døde, men studiet mente, den var uegnet til børn.

Efter Disney slog Burton sig sammen med skuespilleren Paul Reubens, der mente at Burton måtte være den helt rigtige til at instruere familiefilmen 'Pee-wee's Big Adventure' (1985). Filmens overraskende succes gav Burton mulighed for at instruere 'Beetlejuice' (1988).

Burton endelige gennembrud kom den dyre 'Batman' (1989), hvor instruktørens gotiske visioner og næse for det groteske virkelig kom til sin ret. Netop det gotiske er blevet Burtons særlige kendetegn. Den på en gang skræmmende og smukke scenografi har fascineret og forarget i film som 'Edward Saksehånd' (1990) og 'Sleepy Hollow' (1999).

Burton fik i 2003 ønnen Billy Ray sammen med Helen Bonham Carter.
Født
25/08-1958 Burbank, California, USA
< 1 >