Danny Elfman

Daniel Robert Elfman fik sin musikalske debut, da han sammen med sin bror Richard dannede bandet 'Mystic Knights of Oingo-Boingo' i Paris i de tidlige 70'ere. Sin første filmmusik lavede han til Richards debut som instruktør med filmen 'The Forbidden Zone'. Op gennem årene er gruppen gået under navnene 'Mystic Knights', 'Oingo-Boingo' og bare 'Boingo' - men drivkrafterne har hele tiden være de to Elfman brødre.

Den senere så berømte instruktør Tim Burton blev fan af bandet og senere ven med Danny, der i 1985 komponerede musikken til Burtons film 'Pee-wee's Big Adventure'. Musikken vakte almindelig opsigt i Hollywood og Danny Elfman blev hurtigt et af de hotteste navne inden for filmmusikken. Siden har han skrevet musik til alle Tim Burtons film og lægger desuden sangstemme til figuren Jack Skellington i Burton-projektet 'Nightmare Before Chrismas' (1993).

Elfman er kendetegnet ved mørke og ofte finurlige temaer, der ofte ledsager film af et gotisk tilsnit med en solid portion skæv humor. Ikke overraskende er en række af disse baseret på tegneserier.

Blandt de meste kendte melodier af Danny Elfman er titel melodien til tv-serien 'The Simpsons' (1989). Ud over musik til de fleste af Burtons film har Danny demonstreret sit alsidige talent ved at komponere til en lang række store produktioner som 'Spider-Man', 'Good Will Hunting', 'Mission: Impossible' og 'Frækkere end politiet tillader'.

Danny har dated Caroline Thompson og er i familie med både Jenna Elfman og Bodhi Elfman.
Født
29/05-1953 Amarillo, Texas, USA
< 1 2 3 >