Christina Ricci

Et af Hollywoods klareste unge stjerneskud i 1990'erne var Christina Ricci, noget så sjældent som en begavet starlet med stort skuespiltalent og kød på sidebenene. Hun debuterede i som Winona Ryders yngre søster i 'Skønne sild' (1990) og ramte plet som Addams-familiens morbide datter i de første to Addams-film.

Hun slog igennem med en seriøs rolle i Ang Lees 'The Ice Storm' (1997) og var sammen med Lisa Kudrow blandt de bedste grunde til at se indiefilmen 'Helt uden skrupler' (1998).

Til 'Sleepy Hollow' (1999) skruede den barmfagre skuespillerinde sig ned i stramme 1700-talskostumer med ansigtets barnlige træk indrammet af en lang, lys paryk.

I 2003 kunne hun både opleves i Woody Allen-komedien 'Anything Else' og i krimi-dramaet 'Monster' som Charlize Therons veninde.

I 2002 optrådte Ricci i rollen som Liza 'Lolita' Bump i den populære komedie-serie 'Ally' (1997-2002).

Den storrygende Ricci er kendt som en meget talende, engageret pige med sine meningers mod. Da hun fyldte 20, begyndte hun at fungere som producer på sine film - blandt andet en filmatisering af Elisabeth Wurtzels 'Prozac Nation' (2000).
Født
20/02-1980 Santa Monica, Californien, USA
< 1 >