Elisabeth Shue

Elizabeth Shues karriere har unægteligt haft sine ups and downs. Hun fik sin første større rolle i 'Karate Kid' (1984) som Ralph Macchios kæreste og flettede fingre med Tom Cruise i 'Cocktail' fire år senere. Charmerende Shue havde også tidlige hovedroller i to film, som ikke levede op til hendes indsats – 'Abernes nat' (1986) og 'En vild nat i byen' (1987).

Efter at hendes karriere så ud til at gå samme vej som badevandet, fik Shue et kæmpe comeback med Figgis romantiske druk-drama 'Leaving Las Vegas' (1995). Herefter fulgte roller i Woody Allens 'Harry - stykke for stykke' (1997) og Paul Verhoevens 'Hollow Man' (2000), hvor hun kæmpede en brav kamp for at beholde sit tøj på.

Som teenager var hun 'Burger King-pigen' i en række tv-reklamer. Siden har hun studeret statsvidenskab på det berømte Harvard-universitet, hvorfra hun dimitterede noget forsinket i 2000. Hendes bror Andrew var stjerne i tv-serien 'Melrose Place' (1992-1999).
Født
06/10-1963 Wilmington, Delaware, USA
< 1 >