Jannik Hastrup

Jannik Hastrup er noget af en grand old man indenfor dansk animation. Blandt tidlige film kan nævnes hans samarbejder med Flemming Quist Møller i kortfilmen 'Slambert' (1966) og syreklassikeren 'Bennys Badekar' (1971).

Op igennem halvfjerdserne lavede Hastrup en lang række produktioner for DR, blandt andet 19 afsnit om Cirkeline. Den lille pige med det runde hoved og musevennerne er stadig hans bedst kendte figur (designet af hustruen Hanne).

Siden den fine 'Samson & Sally' i 1984 har han koncentreret sig om spillefilmsproduktioner. Ikke alle hans bestræbelser har fundet nåde hos det strenge publikum: 'Strit og Stumme' (1987) blev et fælt flop ligesom den ambitiøse H. C. Andersen-biografi 'H.C Andersen og den skæve skygge (1998). Først med Cirkelines comeback sidst i 1990'erne fik Hastrup igen et par tiltrængte succeser.
Født
04/05-1941 Næstved, Sjælland, Danmark
< 1 >