Peter Gallagher

Peter Gallagher havde en længere karriere på teatret og i tv bag sig, da han slog igennem i Soderberghs 'Sex, løgn og video' (1989). Fyren med de buskede øjenbryn er ofte castet som en skidt fyr eller blot en amoralsk overlever, og han gør det rigtig godt i film som 'The Player' (1992), 'Short Cuts' (1993) og 'Det skjulte' (1995). En lettere grånende Gallagher kunne i 'American Beauty' (1999) ses som den succesfulde ejendomsmægler Buddy Kane, der giver Annette Bening et par gode råd.

Som barn var Gallagher vild med Dean Martin. Til sin første filmrolle i 'The Idolmaker' (1980) blev han bedt om at fjerne hårene på brystet med voksbehandling, hvilket var så smertefuldt, at han brugte en god del af dagen på at sidde i sin bil og græde.

Gallagher er både irsk og amerikansk statsborger. Han har to børn med produceren Paula Harwood.
Født
19/08-1956 Armonk, New York, USA
< 1 >