Eric Bana

Austalske Eric Bana begyndte sin karriere som komiker og fik sit gennembrud på de hjemlige breddegrader med tv-serien 'Full Frontal' (1993-1996). Hans store popularitet resulterede i 'The Eric Bana Show Live' i 1997.

Han fik stor anerkendelse for sin spillefilmsdebut som den berygtede morder Mark 'Chopper' Read i 'Chopper'. Bana foretog indgående research forud for filmen. Han tilbragte et par dage i selskab med den virkelige Read, tog femten kilo på og under indspilningerne fik han hver dag omfattende make-up og tatoveringer over hele kroppen.

Han deltog som den barske Delta Sergent Hoot i Ridley Scotts krigsdrama 'Black Hawk Down' (2001).

Med titelrollen som superhelt i Ang Lees 'The Hulk' (2003) fik han sin til dato største rolle. Filmen er endnu en i rækken baseret på en tegneserie fra Marvel Comics.

Bana er søn af en kroatisk far og en tysk mor. Han er gift og har to børn. Inden han fik gang i karrieren som komiker arbejdede han som bartender i Melbourne.
Født
09/08-1968 Melbourne, Victoria, Australien
< 1 >