Meg Ryan

Det var 'Da Harry Mødte Sally' (1989) og ikke mindst scenen, hvor hun simulerer en orgasme foran Billy Crystal i en restaurant ved højlys dag, der satte gang i Meg Ryans karriere og gav hende en idé om, hvad hun skulle bruge fremtiden på. Ikke nødvendigvis at simulere orgasmer, men at være den kønne, lidt skøre kvinde i en række romantiske komedier som for eksempel 'Søvnløs i Seattle' (1993), 'French Kiss' (1995) og 'You've Got Mail' (1998)

Lejlighedsvis har Ryan også vist, at hun magter mere "seriøse" roller som i Oliver Stones 'The Doors' (1991), hvor hun er stofmisbruger og gift med Jim Morrison, og Luis Mandokis 'When A Man Loves A Woman' (1994), hvor hun spiller en alkoholiseret husmor.

Hun har i mange år holdt hus sammen med Dennis Quaid, men der kom revner i facaden, da hun blev lidt vel glad for sin medspiller Russell Crowe under optagelserne til 'Livstegn' (2000). Hendes fødenavn er Margaret Mary Emily Anna Hyra.
Født
19/11-1961 Fairfield, Connecticut, USA
< 1 >