Vittorio De Sica

Sammen med Visconti og Rossellini, står instruktøren Vittorio De Sica som grundlægger af den italienske neorealisme i begyndelsen af 1940’erne, en bevægelse der siden har inspireret filmskabere verden over.

De Sica voksede op i en fattig middel-klasse familie i Napoli og fik sin filmdebut allerede i 1918 i 'The Clemenceau Affair'. Imidlertid var det i første omgang på teatret at den unge De Sica havde succes. I 1923 blev han medlem af Tatiana Pavlovas teaterkompagni. Få år senere var De Sica et matiné-idol og satte selv stykker op, i hvilke han ofte kunne ses spille over for sine første kone Giuditta Rissone.

Efter at være etableret som førsteelsker i en række lette tidstypiske komedier debuterede De Sica som instruktør i 1939. Efter fire rutineprægede komedier trådte De Sica i karakter med 'I Bambini Ci Cuardano', der blev indspillet i 1942, men først fik premiere to år senere. Filmen markerede begyndelsen på et frugtbart samarbejde med manuskriptforfatteren Cesare Zavattini. Efterfølgende lavede parret sammen en række hovedværker indenfor neorealismen – 'Imorgen, Mister!' (1946), 'Cykeltyven' (1948), 'Miraklet i Milano' (1950) op 'Umberto D.' (1952). Det er hverdagshistorier fra efterkrigstidens barske liv i Italien. Filmene anvender ofte amatørskuespillere og er overvejende optaget on location i den virkelige verden frem for i til lejligheden byggede filmstudier.

Neorealismen døde ud i begyndelsen af 1950’erne og De Sica koncentrerede sig i perioder udelukkende om skuespillet. Som instruktør bevægede han sig mod mere traditionelle og tilgængelig film, mens han kunstnerisk aldrig nåede højderne fra den neorealistiske periode.

De Sica levede fra 1942 og til sin død sammen med den spanske skuespiller Maria Mercader. Han blev fransk statsborger i 1968.