Yun-Fat Chow

Hong Kong-skuespilleren Chow Yun-Fats creditliste tæller op imod 100 roller siden han debuterede som teenager. Han er blevet kendt som action-helt, en mr. cool med glimt i øjet, der ofte er på den forkerte side af loven, men med hjertet på rette sted. Gennem sine lange karriere har han dog gjort sig gældende inden for næsten alle tænkelige genrer.

Hans nonchalante stil og karismatiske udstråling har med rette gjort ham til en af Asiens mest elskede skuespillere.

Hans hovedroller i 'A Better Tomorrow' (1986) og hovedparten af John Woos film fra sidste del af 1980'erne gav ham hurtigt kultstatus. I disse film optræder Chow med lige stor naturlighed som både gangster og politmand, og han ses ofte med en tandstik i munden og et par rygende pistoler i hænderne.

Ringo Lams 'City on Fire' (1987) inspirerede Tarantino til 'Håndlangerne' og han fik også et hit med 'God of Gamblers' (1989), der fik flere efterfølgere og 'Full Contact (1992). En hovedrolle som cool gangster i tv-krimiserien 'Shanghai Beach' lagde gaderne øde i 1980'erne.

Sidst i halvfemserne begyndte den kompakte østerlænding at tilkæmpe sig roller indenfor Hollywoods mainstream. Man har blandt andet kunnet opleve karismatiske Chow i kostumedramaet 'Anna og kongen' (2000).

Med hovedrollen i Ang Lee 'Tiger på spring, drage i skjul' opnåede Chow en af sine største succeser, der blandt andet afstedkom en Oscar-nominering.

Chow voksede op i en dyb fattigdom i landlige omgivelser og droppede ud af skolen som 17-årig. Efter en række småjobs som postbud og sælger fik han gratis undervisning hos tv-stationen TVB i Hong Kong og indledte sin karriere med roller i tv-soaps.
Født
18/05-1955 Lamma, Hong Kong
< 1 >