Christina Rosendahl

Christina Rosendahl fik for alvor sit navn på tryk i forbindelsen med premieren på dokumentarfilmen ’Stjernkigger’. Filmen blev til over en 4-årig periode og skildrer Christinas søster Pernille og hendes rockband Swan Lees kamp for at blive noget ved musikken.

Udover at have studeret litteraturvidenskab og film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, har Christina lagt vejen forbi Den Europæiske Filmhøjskole og New York Film Academy. I 2000 blev hun optaget som instruktørmedlem på filmuddannelsen Super 16.

I 2001 instruerede Christina dokumentarfilmen ’En Streg’, der fik en anden plads ved årets Close Up-konkurrence.

Christina har instrueret musikvideoer til Swan Lee sangene ’Stay Tonight’ og ’Tomorrow Never Dies’
Født
30/11-1970 Nykøbing Falster, Danmark
< 1 >