Kate Winslet

Kate Winslet
Kate Elizabeth Winslet er en kødelig ung englænder med store fødder og en endnu større udstråling. Hun begyndte at studere drama allerede som 11-årig og medvirkede siden i et par tv-serier inden sin bemærkelsesværdige spillefilmsdebut 'Engel, min engel' (1993).

Kønne Winslet har primært gjort sig gældende i periodefilm baseret på litterære sværvægtere som for eksempel 'Jude' (1996), 'Fornuft og følelse' (1995) og 'Hamlet' (1996), hvor hun var Ofelia. Med 'Titanic' (1997) vandt hun ikke bare Leonardo DiCaprios hjerte, men også det meste af verdens, da hun i rollen som Rose De Witt Bukater var med til en gøre det maritime melodrama til en af historiens største blockbusters.

Hun fik sin debut i en reklamefilm, dansende med Honningmonsteret fra Guldkorn. Hendes forældre er begge teaterskuespillere.

I 2001 fik Winslet et top ti hit i sit hjemland med sangen '
What if' fra soundtracket til filmen animationsfilmen 'Christmas Carol: The Movie' (2001).

Winslet blev i 1998 gift med James Threapleton, instruktørassistenten på 'Hideous Kinky'. Parret fik datteren Mia i 2000. Året efter indledte Winslet imidlertid et forhold til instruktøren Sam Mendes.
Født
05/10-1975 Reading, Berkshire, England
< 1 >