Jan Kounen

Hollandske Jan Kounen fik sin spillefilmsdebut med den fransk-producerede ultra-voldelige og energiske krimisatire 'Dobermann' (1997).

Filmen vakte stor opsigt for sin amoralske skildring af vold og afstumpede figurer, der for eksempel vis ikke viger tilbage for at bruge det velansete franske filmtidsskrift 'Cahiers du Cinema' som toiletpapir.

Der skulle gå en del år før Kounen fik lavet opfølgeren 'Blueberry' (2004), en overnaturlig western med Vincent Cassell i hovedrollen som sheriff i den lille flække Palomito. Filmen er baseret på tegneseriefiguren af samme navn.

Under sit arbejde med Blueberry blev Kounen så interesseret i shamanisme, at han flere gang besøgte Shipibo-Conibo-indianerne ved Amazonas i Peru. Det resulterede i dokumentarfilmen 'Other Worlds', der forsøger at forstå shamanisme og indianerstammens brug af 'hellige' planter til at opnå alternativ bevidsthed.

Uddannet ved School of Decorative Arts i Nice. Ud over en række videoer for popduoen Erasure, har han lavet reklamefilm for blandt andre Aidas, Peugeot, Smirnoff og Toyota.
Født
02/05-1964 Utrecht, Holland