Tony Scott

Ligesom sin 7 år ældre bror Ridley er Tony uddannet ved The Royal College of Art i London og lavede op gennem 1970erne utallige reklamefilm før han kom til filmen.

Han scorede en række hits i yuppie-firserne, heriblandt debuten, vampyrfilmen "The Hunger" (1983), og især "Top Gun" (1986), en luftbåren buddy movie, der blev Tom Cruises afsæt mod stjernehimlen.

Den habilt underholdende action-thriller "True Romance" bygger på manuskript af Tarantino, der desuden bidrog til "Crimson Tide."

Scotts film er oftest glatte og blankpolerede adrenalin-sus, der synes at betragte historien som sekundær i forhold til den visuelle stil.

Senere film som paranoia-thilleren "Enemy of the State" og stalker-thrillleren "The Fan" var store tomme brag, der havde svært ved at overbevise kritikerne om at Tony Scott havde noget på hjerte.

Scott har sammen med brormand Ridley produktionsselskabet Scott Free Productions.

Under optagelserne til "Frækkere end politiet tillader II" (1987) opførte Tony sig frækkere end konen tillod med skuespilleren Brigitte Nielsen. Siden blev han skilt.

I sin fritid en Scott en ivrig bjergbestiger.
Født
21/07-1944 Stockton-on-Tees, England, Storbritanien
< 1 >