Sofie Gråbøl

Sofie Gråbøl
Med roller i Henning Carlsens internationale kunstner-film 'Oviri' (1986), Ditlevsen-filmatiseringen 'Bardommens gade' (1986) og Bille Augusts episke drama 'Pelle Erobreren' (1987) fik den unge og dengang fuldstændig ukendte Sofie Gråbøl en flyvende start på sin filmkarriere. Førstnævnte indbragte hende både en Bodil-pris og en Robert-pris for bedste birolle.

Siden har Gråbøl markeret sig som en af sin generations mest markante skuespillere i såvel film- som teatersammenhæng. Hun veksler ubesværet mellem satiriske portrætter og karakterroller, ligesom hun med samme overbevisning giver den som kold bimbo eller usikker moderne kvinde.

Som punkertøs i Søren Faulis tv-satire 'De skrigende halse' (1992) beviste hun, at hun også kan spille komedie. I Bornedals gyser-hit 'Nattevagten' (1994) lagde hun for alvor ungpige-auraen bag sig og viste sig som moderne ung kvinde med sexappeal.

Af uforklarlige har Gråbøl ofte optrådt i roller, der har krævet at hun smed kludene. Således også i dogme-dramaet 'Mifunes sidste sang' (1999), hvor hun huskes for en heftig orgasme-scene siddende ovenpå en stakkels Anders W. Berthelsen.

Hele familien Danmark fulgte med over 22 afsnit af den Emmy-belønnede DR-serie 'Nikolaj og Julie' (2002-2003), hvor hun spillede overfor Peter Mygind. Et par år tidligere havde hun også en rolle som ejendomsmægleren Anna Sander, der indleder et forhold til Anders W. Berthelsen i den populære tv-serie 'Taxa' (1997-99).

Gråbøl begyndte at spille teater et par år efter sine første filmroller. I 1991 søgte hun ind på Statens Teaterskole, men blev afvist. Siden har hun optrådt på Betty Nansen-Teatret, Dr. Dante, Det kgl. Teater og andre Københavnske teatre.

I begyndelsen af 1990’erne dannede hun par med instruktøren Søren Fauli.
Født
30/07-1968 Damark
< 1 2 >