Kevin Costner

Kevin Costner
Kevin Costner var i begyndelsen af halvfemserne et af Hollywoods sikre kort, men har siden da haft svært ved at trække folk til billetlugerne.

Med sin afdæmpede spillestil og klassiske good looks fik sit gennembrud med film som Kasdans 'Silverado' (1985), thrilleren 'Ingen vej tilbage' (1987) og gangsterdramaet 'De uovervindelige' (1987). Efter baseball-filmene 'Bill Durham' (1989) og 'Field of Dreams' (1989), fik Costner mod på at instruere. Han gjorde alle skeptiske røster til skamme med sin forholdsvis billigt producerede, episke Western 'Danser med Ulve' (1990). Den skovlede penge ind, og Costner modtog en Oscar for bedste instruktion. Herefter fulgte roller i kostume-eventyret 'Robin Hood - den fredløse' (1991), den politiske thriller "JFK" (1991) og det romantiske tude-drama 'Bodyguard' (1992).

Costner var tilsyneladende urørlig som trækplaster, men derefter fulgte en række flops. Det kostbare problembarn 'Waterworld' (1995) har uden tvivl kostet Kevin en del nattesøvn. Costner er uddannet indenfor marketing.
Født
18/01-1955 Lynwood, Californien, USA
< 1 >