Susanne Bier

Med film der vægter menneskelige relationer, stærk personkarakteristik og humor har Susanne Bier markeret sig som en af senhalvfemserne toneangivende instruktører, der har arbejdet i både Danmark i Sverige.

Hun debuterede med det svenske familiedrama ’Freud Flytter hjemmefra’ (1990). Den blev efterfulgt af identitetskomedien ’Det bli’r i familien’ (1993) og ’Pensionat Oscar’ (1995).

Mens Biers favntag med thriller-genren i ’Sekten’ (1997) var noget af en fuser, ramte hun plet med den romantiske komedie ’Den eneste ene’ (1999), der solgte 850.000 billetter i de danske biografer.

Herefter tog Bier igen over sundet og instruerede komedien ’Hånden på hjertet’ (2000) om handicaphjælperen, der bliver Grand Prix-stjerne. To år senere var hun klar med sin første dogme-film, ’Elsker dig for evigt’, skrevet i samarbejde med Anders Thomas Jensen.

Bier er uddannet ved Den Danske Filmskole med 1987. Hendes afgangsfilm ’De saliges ø’ fik førsteprisen ved München Filmfestival. Forinden har hun studeret ved Bezalet Academy of Arts & Design i Jerusalem samt arkitektur i London.

Ghita Nørby medvirker i Biers fire første film.
Født
15/04-1960
< 1 >