Kristanna Loken

Kristanna Sommer Lokken gik tidligt i sin mors fodspor og kunne allerede som 15-årig kalde sig supermodel. Hendes livs største udfordring kom med rollen som Terminatrix, robot-baben, der giver Arnold kamp til stregen i den længe ventede 'Terminator 3: Rise of the Machines' (2003).

Forinden havde frøken Lokken trænet sine færdigheder som skuespiller inden for tv-mediet, heriblandt komedie-serien 'Unhappily Ever After' (1995-1999), action-drama-serien 'Pensacola: Wings of Gold' (1997) og drama-serien 'Philly' (2001-2002).

Hun filmdebuterede med en lille rolle i den billigt producerede actionfilm 'Gangland' (2000). I 'Panic' (2002), ligeledes en actionfilm, figurerede hendes navn noget højere på plakaten.

Kristannas baggrund lyder så sund og harmonisk, at det næsten er til at kaste op over. Hun var overordentlig dygtig i skolen og supplerede med undervisning i dans sang og skuespil. I sin fritid dyrker hun allehånde sunde aktiviteter som svømning, hiking og ski. Og så har hun tilbagelagt cirka 500 kilometer i svært tilgængelig terræn i Namibia på hesteryg.

Kristanna har en 16 år ældre storesøster Tanya, der ligeledes har arbejdet som model og skuespiller. Hendes forældre driver frugtfarmen Love Apple Farm i staten New York. Faderen Chris er også forfatter.

Hendes skandinavisk klingende efternavn skyldes hendes norske bedsteforældre.

Ved Elites Loof of the Year-konkurrence på Ibiza i 1994 fik hun en tredjeplads.

Kristannas officielle hjemmeside
Født
19/12-1979 Ghent, New York, USA
< 1 >