Paul Hunter

Siden midten af 1990'erne har den afroamerikanske Paul Hunter etableret sig som en af USA's førende instruktører af reklamer og musikvideoer. Han har simpelthen arbejdet med alt hvad der kan krybe og gå indenfor eliten af R 'n' B og Hip Hop. Jeniffer Lopez, TLC, Mariah Carey, Jay Z – you name 'em! Et par enkelte navne som Marilyn Manson og Lenny Kravitz fra rockverdenen har dog også fundet vej til instruktørens overtegnede kalender.

Hunter har vundet talrige priser for sine videoer, det gælder blandt andet
You Rock My World (Michael Jackson), Lady Marmalade (Mya, Pink, Christina Aguilera, Lil' Kim), The Way I Am (Eminem), Untitled (D Angelo), It's All About The Benjamins (Puff Daddy & The Family) og Hypnotize (Notorious B.I.G.)

I 2003 debuterede han som spillefilmsinstruktør med action-komedien Bulletproof Monk med Chow Yun Fat og Seann William Scott i hovedrollerne. Filmen, der havde et budget på 52 millioner dollars, fik en overvejende lunken modtagelse af de amerikanske kritikere og en begrænset succes hos publikum.

Hunter har lavet reklamer for Gap, Coca Cola og Nike. For sidstnævnte har han lavet en succesfuld serie med Michael Jordan. Han er vokset op I Californien og har studeret radio, tv og film ved Cal State Northridge.

Paul Hunter fanside
Født
Californien, USA
< 1 >