Nils Malmros

Inspiration fra fransk nybølge, ikke mindst Truffauts ’Jules og Jim’, blev startskuddet til en af de mest markante karrierer i dansk film. Den højt respekterede autodidakte Århus-auteur har med en lille håndfuld psykologisk indsigtsfulde dramaer markeret sig som en af Danmarks største og mest personlige instruktører.

Malmros er kendt som en uforbederlig perfektionist, der intet overlader til tilfældighederne og har fuldstændig kontrol over sine film. Om nogen er han en kunstner, der formår at udtrykke det universelle via det lokale. Minutiøse miljøskildringer og en umiskendelig århusiansk diktion hører til hans kendetegn.

I sine film trækker Malmros på sine egne skarpe barndoms og ungdomserindringer fra Århus og omegn. De skildrer på diskret og elegant vis et væld af nuancer i barndommen og pubertetens skelsættende oplevelser, ikke mindst i forhold til seksualitet.

Efter amatørfilmen ’En mærkelig kærlighed’ (1968) fik han sin egentlige debut med den selvfinansierede ’Lars Ole 5C’ (1973). Den er første del af en Malmros’ barndomstrilogi, der også tæller ’Drenge’ (1977) og hovedværket ’Kundskabens træ’ (1981). Sidstnævnte foregår over en periode på to år, og Malmos besluttede derfor ligeledes at lade optagelserne forløbe over to år for med troværdighed at skildre sine pubertetsplagede skuespilleres forandring.

’Århus by Night’ (1989) skildrer en ung håbefuld århusiansk instruktørs forsøg på at realisere sin vision og de uundgåelige sammenstød med det københavnske filmhold. Filmen er stærkt selvbiografisk og forholder sig til Malmros’ genvordigheder med indspilningen af ’Drenge’.

’Kærlighedens smerte’ (1992) blev et nyt højdepunkt i karrieren. Den skildrer den livsglade studine Kirsten, der indleder et forhold til sin lærer og med tiden kommer til at lide af maniodepression.

Med ’Barbara’ (1998) var Malros på flere måder på udebane. For første gang lavede han en film baseret på en roman og handlingen i den ambitiøse periodefilm er henlagt til Færøerne.

Fire år senere vendte Malmros hjem til Århus og det selvbiografiske stof med filmen ’At kende sandheden.’ Filmen, der er optaget i sort/hvid, fortæller historien om Malmros’ far Richard. Han kom fra fattige kår og blev siden overlæge og neurokirurg ved Århus Kommunehospital. Her var han med til at anvende det radioaktive kontraststof thorotrast, der mange år senere viste sig at være kræftfremkaldende.

Malmros har modtaget en Bodil-pris for fire af sine Århushistorier. I 1978 instruerede han tv-dramaet ’Kammesjukjul’ efter eget manuskript.

I ’At kende sandheden’ er det Malros’ egne hænder man ser arbejde i oprationsscenerne. Endvidere har han en lille rolle som sig selv i tv-serien ’Mit liv som Bent’ (1999).

Samtidig med sin karriere som instruktør har Malmros læst medicin og tog i 1988 medicinsk embedseksamen efter 23 års studier.