Michael Haneke

Haneke studerede filosofi og psykolgi på Wiens Universitet før han blev filmanmelder og siden teaterinstruktør. Sin karriere i levende billeder indledte han med tv-dramaet 'After Liverspool' (1973) og specialiserede sig efterfølgende i litterære filmatiseringer til tv.

Med debutspillefilmen, 'Der 7. Kontinent' (1989), slog Haneke tonen an. Den er et dysterst familidrama med indestængte følelser, vold og fremmedgørelse. Det billede ændrede sig ikke med de to efterfølgende hverdagsgysere 'Benny’s Video' (1992) og '71 Fragmenter Eine Chronologie Des Zufalls' (1994).

I 'Funny Games' (1997) når Hanekes brug af vold i den velkendte og banale virkelighed nye højder, da en lykkelig familie uventet får besøg af unge psykopater i golftøj.

Hanekes første franske film 'Pianisten' (2001) snuppede han førsteprisen ved årets Cannes festival, samtidig med at Isabelle Huppert og Benoit Magimel fik priser som bedste kvindelige og mandlige skuespiller.

Hanekes mor er skuespiller og hans far er filminstruktør.