David Fincher

Engang for mange år siden var David Fincher effektmedarbejder på ILM og hjalp med på Jedi-ridderen vender tilbage (1983) og Indiana Jones og templets forbandelse (1984). Så blev han musikvideoinstruktør for blandt andre Madonna og Rolling Stones.

I 1992 spillefilmsdebuterede han med Alien3 (1992) og brød for alvor igennem med det dødubehagelige næsten-mesterværk Seven (1995). Siden fulgte den sindrigt konsturerede The Game (1997). Den dystre og overrumplende Fight Club (1999) måtte lægge ryg til en del kritik for sine slagmålsscener og amoralske figurer. Ved premieren i hjemlandet blev den hurtigt taget af plakaten, men er er parktisk talt allerede en kultklassiker.

Er man nysgerrig efter at tjekke, hvordan David Fincher ser ud, så lej Being John Malkovich (1999), hvor han har en gæsteoptræden som Christopher Bing.
Født
30/11-1961 Denver, Colorado, USA
< 1 >