Adam Sandler

Adam Sandler
Adam Sandler indledte sin karriere som stand up-komiker i Boston og fik hurtig en rolle som Theos ven Smitty i sitcom'en 'Cosby & Co' (1984-92). I 1990 blev han hyret til at skrive for 'Saturday Night Live', og året efter begyndte han at optræde i samme show.

Sandler fik sin første store filmrolle i komedien 'Airheads' (1994) og har siden haft succes med en række hæmmede, bevidst barnagtige figurer i 'The Waterboy' (1998) og den knap så populære 'Little Nicky' (2000), som han fik 25 millioner dollars for.

I 'The Wedding Singer' (1998) og 'Big Daddy' (1999) skruede Sandler ned for de affekterede Jerry Lewis-manerer og op for sin personlige charme, hvilket må siges at klæde ham.

Sandler fik nogle af sin karrieres bedste anmeldelser for sin hovedrolle i Paul Thomas Andersons skæve romantiske komedie 'Punch-drunk Love' (2002). Filmen deltog i hovedkonkurrencen ved årets Cannes-festival.

Surprise, surprise: Sandler var klassens klovn i sin skoletid. Han udgav i 1993 comedypladen 'They're All Gonna Laugh At You'.
Født
09/09-1966 Brooklyn, New York, USA
< 1 >