Michael Apted

Michael Apter troede selv, det var en spøg, da han i slutningen af 1990’erne blev tilbudt at instruere en James Bond-film - mest fordi den midaldrende brite aldrig før havde prøvet kræfter med actiongenren. Til gengæld har han været ualmindelig alsidig og produktiv inden for stort set alle andre genrer, siden han begyndte at arbejde for BBC i 1963.

I999 kunne han præsentere den 19. James Bond-film med titlen 'The World Is Not Enough', der forsøger at give mere dybde i personskildringen og opdatere seriens kvindebillede.

'Det sidste skud', en transvestit-romance under anden verdenskrig, er titlen på Apteds løjerlige spillefilmsdebut fra 1973. Den efterfugtes af 'Stardust' (1975), en pseudo-dokumentar om et Beatles-lignende band vej mod berømmelse.

Med portrættet af countrysangerinden Loretta Lynn i 'Coal Miner’s Daughter' (1980) lavede Apter sin første amerikanske film. Filmen gav Sissy Spacek en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle og blev Apteds internationale gennembrud. I 'Gorillaer i disen' (1988) instruerer Apter endnu et biografisk drama, der denne gang bygger på historien om den kompromisløse og abeglade dyre-konservator Dian Fossey.

Til trods for sine mange spillefilm huskes og anerkendes Apter af mange som manden bag den opsigtsvækkende 'Up'-serie. Apter var assistent på '7 Up' i 1963 og overtog siden projektet. Det har intet med læskedrik at gøre, men skildrer derimod en gruppe englændere med vidt forskellig økonomisk og social baggrund med syv år mellemrum. Serien blev yderst populær og lignende projekter blev igangsat i USA, Japan, Tyskland og Sydafrika.

Musik spiller ikke bare en stor rolle i mange af Apteds spillefilm. Han står også bag en dokumentar-film om Sting første band efter Police, 'Bring on The Night' (1985), samt et portræt af den russiske rockstjerne Boris Grebenshikov i 'The Lang Way Home' (1989) . Siden midten af 1980’erne har han stået bag en række dokumentarfilm om emner som indianere, demokratisk udvikling i Kina og kunstneres kreative proces.

Apter studerede jura ved universitetet i Cambridge. Han er med i mylderet af kendte filmfolk, der gæsteoptræder i John Landis' 'Vi er spioner' (1985). Tidligt i sin karriere instruerede Apter en række afsnit af verdens mest sejlivede sæbe-operaer - 'Coronation Street'.
Født
10/01-1941 Aylesbury, Buckinghamshire, England
< 1 >