Stephen Frears

Engelske Stephen Frears studerede oprindelig jura og var fra 1966 til 1972 instruktørassistent for landsmanden Karel Reisz. Frears debuterede på egen hånd med komedien 'Gumshoe - privatdetektiven' (1971). Efter en række tv-film slog han igennem med dramaet 'Mit smukke vaskeri' (1985).

Herefter red Frears på en bølge af succes med den tragikomiske 'Spids ørerne smukke' (1987), den erotiske periodefilm 'Farlige Forbindelser' (1988) og post-noir dramaet 'Ærlige Svindlere' (1990). Siden har Frears’ produktion, der blandt andet tæller Frank Capra-pastichen 'Den forkerte helt' (1992) og den amerikanske western 'The Hi-Lo Country' (1998), været meget varieret og også lidt ujævn. Mest opmærksomhed vakte arbejderklasse-komedien 'The Snapper' (1993) og den særdeles vellykkede filmudgave af Nick Hornbys 'High Fidelity' (2000).
Født
20/06-1941 Leicester, England
< 1 >