Cate Blanchett

Den smukke australier med de markerede kindben og aristokratiske fremtoning har i løbet af meget kort tid etableret sig som en uhyre alsidig og spændende skuespiller, der ofte er bedre end de film, hun medvirker i. Hendes CV vidner om en smag for lødige dramaer, ofte med et litterært islæt.

Catherine Elise Blanchett er uddannet ved National Academy of Dramatic Arts i Sydney. Siden blev hun en del af Sydney Theatre Company og fejrede i de følgende år en række triumfer på de skrå brædder, for eksempel overfor Geoffrey Rush i en opsætning af David Mamets Oleanna.

Efter roller i et par tv-dramer og serien ’Police Rescue’ (1994) fik Blanchett sin filmdebut som sygeplejerske i Bruce Beresfords drama ’Paradise Road’ (1997) om en krigsfangelejr under anden verdenskrig. Rollen som feminist og gambler i ’Oscar & Lucinda’ (1997) gav mange roser til Blanchett, omend filmen fik en lunken modtagelse af publikum og anmeldere.

Den præstation banede vejen til hovedrollen i periodedramaet ’Elizabeth’ (1998), der skildrer den engelske dronnings liv. Med sine syv Oscar-nomineringer blev filmen Blancetts store gennembrud (hun var også selv nomineret). Pludselig væltede tilbudene ind og kastede sig straks over projekter som ’The Talented Mr. Ripley’ (1999) og ’Den ideelle mand' (1999).

Med rollen som Galadriel i trilogien om ’Ringenes Herre’ nåede hun ud til det hidtil største publikum. Blachett hævder, at hun sagde ja til rollen, fordi den gav hende mulighed for at optræde med kunstige spidse ører.

Med sit portræt af kollegaen Katherine Hepburn i Martin Scorseses The Aviator (2004) scorede Blanchet en Oscar for bedste birolle.

I december 2001 fik hun sønnen Dahiell John Upton med sin mand Andrew.