John Lasseter

John Lasseter kastede sig i de tidligere 1980’ere over computeranimationen, dengang et stadig uudforsket territorium som kunstnerisk udtryk. Sammen med en gruppe dygtige teknikere på studiet Pixar skabte Lasseter en perlerække af overrumplende, morsomme og smukt udførte kortfilm-mesterværker, som vakte opsigt vidt omkring (”Tin Toy” fra 1988 vandt sågar en Oscar).

At Lasseter også mestrede det lange format slog han fast med ”Toy Story” (1995), der ikke kun var teknisk forbløffende, men som også fortalte en rigtig god historie. Den blev efterfulgt af den ligeledes computeranimerede insektkomedie ”Græs-rødderne” (1997), som igen fik publikum i alle aldre til at myldre i biografen. "Toy Story 2" (1999) var på samme høje niveau som etteren, hvilket betyder at Lasseter - som et af meget få instruktørnavne i Hollywood - stadig har til gode at lave en dårlig film!
Født
12/01-1957 Hollywood, Californien, USA
< 1 >