Rob Reiner

Rob Reiner er et all round-talent, der både instruerer, optræder som skuespiller og skriver manuskripter. Han første film som instruktør var den legendariske rocksatire 'This is Spinal Tap' (på dansk 'On the Rocks', 1984), men allerede som 12-årig optrådte han i sin far Carl Reiners film 'Enter Laughing'.

Den trinde Reiner er en alsidig og solid mainstream-instruktør, der især huskes for en af firsernes store romantiske komedier, 'Da Harry mødte Sally' (1989), og Stephen King-filmatiseringen 'Misery' (1990). Retssalsdramaet 'Et spørgsmål om ære' (1992) var også hans værk. I 1987 dannede han sammen med fire andre produktionsselskabet Castle Rock Entertainment, der har produceret alle Reiners film siden da.

I 1998 stod han i spidsen for et lovforslag i Californien om at lægge skat på cigaretter for at få penge til udviklingsprogrammer for børn. Forslaget blev vedtaget med et knebent flertal.

Reiner var gift med Penny Marshall fra 1971 til 1979.
Født
06/03-1947 The Bronx, New York, USA
< 1 >